VorGamleHovedstad_1929

2 2 Vo r gaml e Ho v e d s t a d nederste Lag var hærdet til hvid Kalksten; fra -b 525 Meter og til Borehullets Bund (-y 854 Meter) gennem graa skifret Mergel* (Til Sammenligning kan an­ føres at Raadhustaarnet er 105 Meter fra Gadelinjen til Fløjens Spids)* I de aller sidste Aar er der netop blevet Lejlighed til at iagttage nogle af disse Forhold ved de store Havnearbejder i Sydhavnen og i Nordhavnen* Men nu maa Læseren med paa en Tur for at se Tingene paa Stedet* Vi tager en Hammer og nogle tomme Tændstikæsker i Lommen* Vejen gaar saa over Langebro syd paa langs Kajen forbi lossende Sandbaade og Kulpramme* Ved Soyakagefabrikens bulrende Kværne bag støvblindede Ruder drejer vi lidt bort fra Stenkajen og gaar over det store Markareal, som for faa Aar siden blev dan­ net af Uddybningsmaterialernes Placering* Den sandede Lerjord er skjult under frodige Planter* Stenkløverens høje Buske danner hvide Grupper mellem tætte gule Melotenkløver* Hist og her spirer et fremmed Frø, som er kommet med Skib fra Østen og har forvildet sig ind paa Marken* Skræmte Fugle flagrer op foran os — her kommer saa sjældent Mennesker* Saa skimter vi i Syd den lange Dæmning med Sluseporte, Vagttaarn og Vind­ mølle* I det lave Vand skyder Amagers Kyst sig ud med side, tungede Strand­ enge* I korte Smut piler Viber fra Tue til Tue ude paa den vaade, snegle- og mus- lingestrøede Sandstrand* Klynger af Kogleaks og Siv med blanke hvislende Blade røber dybe Mosegrave mellem frodig Enggrønt med bløde, blaagraa Strejf af stærkt duftende Strandmalurt* Inde i Landet bag Skydevolde og dyrket Jord løfter Taarnby Kirkes Trappe­ gavle sig højt og stærkt i Horisontens Silhouet af fjerne Træer i Grupper og Klynger*----------- Vi er ved vort Maal! det er de store Bunker af graa Sten som en Skærvehugger har opgivet, og som nu gror til eller smuldrer i For­ vitring* Stenene er Stumper af »Craniakalken« Københavns faste Underlag, som her blev truffet i 5 Meters Dybde, da den sidste Uddybning og Kajsætning fandt Sted* — Vi finder et Stykke af den bortsprængte Overflade og ser et slebet Pro­ fil, næsten som det kunde være en Bygningsgesims* Men det er i Virkeligheden Naturen selv, som har dannet den smukke Form* Da den mægtige Indlandsis for Aartusinder siden skurede hen over dette Sted, knugede den store Stene i sin kolde Favn og brugte dem som Høvljern, og Sporene af den ublide Færd ses den Dag i Dag paa Underlagets Overside og paa mange af de Blokke, som førtes nordfra og efterlodes, da Isen smeltede* Disse isskurede Stene kendes ogsaa andre Steder fra for Eks* fra Boulevard-