VorGamleHovedstad_1929

K ø b e n h a v n und e r S v e n s k e k r i g e n e

203

Taarn, som Valkendorf havde kostet saa meget paa; netop paa Grundlag af Prospektet fra 16 11 er Taar- net i vore Dage ført tilbage til denne sin gamle Skikkelse. Nedenfor Helligaandskirken ses Højbro og endnu længere nede Nybro (nu Holmens Bro), begge byg­ get af Tømmer paa Pæle og med Midtpartiet indrettet som Vindebro; men i 1634 blev de ombygget og sat af Sten. Paa Slotspladsen mellem de to Broer ligger Rentekammerbygningen med Trappetaarnet; heri var ogsaa den gamle Toldbod. Den lange, lave Bygning, der afsluttes i et toetages Hus, Nord for Slottet, omtrent hvor nu Slotskirken og Thorvaldsens Museum har deres Plads, er det kongelige Klædekammer med Skrædersaie og Garderober. Stedet, hvor vi nu finder Højbroplads, ses dækket af Privathuse; de forsvandt

Efter Johannes van Wicks Originalstik i Nationalmuseet.

først ved Branden 1795 . Af de to Gader, der begrænsede dette Kompleks fra Stranden til Amagertorv, viser Færgebrostræde sig i hele sin Længde; den anden hed Højbrostræde. Hjørnebygningen ved Stranden er Ellen Marsvins Gaard, senere kaldt Stenbukkens Gaard (en Del af nuværende Nr. 4 paa Højbroplads); i 1620 blev der her indrettet et Herberg. Den Bygning med to takkede Gavle og med Spir, som ses over Højbropladskaréen, er det oprindelige St. Gertruds Hospital, der nu var ombygget til Adelsgaard; den ejedes i 16 11 af en Rantzau og laa antagelig dér, hvor Vinhandler Dorph-Petersens Ejendom nu er paa Hauserplads. Nikolaj Kirkes Taarn og Spir, der blev paabegyndt af Valkendorf, ses i 16 11 at være fuldført; Spiret stod forøvrigt ikke længe, for allerede 1628 blæste det ned i den samme Orkan, som rev det ene af de smaa Spir paa Frue Kirke til Jorden. Bygningen oppe i Købmagergade, til Venstre for Nikolaj Taarn, er ikke som man skulde tro, Trinitatis Kirke, men St. Klara Klosterkirke, der blev nedrevet omkring 1620 , medens Trinitatis Kirke først blev paabegyndt i 1637 . Til Højre for Nikolaj Kirke ses den Adelsgaard, der prydet med Taarne og Fløje laa paa Hjørnet af Østergade og nuværende Kongens Nytorv paa Hotel d'Angleterres Plads. I Nærheden heraf er Østerport med Broen over Voldgraven og Udenværkerne let at kende. Neden­ for Nikolaj Kirke bemærker man Admiralgaarden, en anselig Bygning med et Taarn paa Midten; efter den har Admiralgade faaet sit Navn. Den store indhegnede Plads med Køerne, Syd for Admiralgaarden, er

Made with