VorGamleHovedstad_1929

T i stille lad det staa Det er bygget i Jesu Navn Gud til Lov Folk til Gavn* 1654*

Modgang og Bryderier kunde jo ikke undgaaes, man maatte forsone sig med Ver­ den og taalmodigt bære dens Tilskikkelser. I Ulkegade var dette udtrykt saaledes. Den som er timelig fød Maa hver Dag vente sig Stød* I from og tryg Forvisning kunde et gudhengivent Sind hygge sig bag en Sen tens som denne, der var anbragt paa et Hus 1 Fortunstræde:

Hvo paa Gud tror Hand trygelig boer 1615*

XVimmelskaftet maatte man studse over en Husejers r e s i g n e r e d e d “ samlede Menneskehedens Erfaring i to dystre Linjer, en sukkende Gentag af Oldtidens dybeste Erkendelse; Ingen kan siges lyksalig at være Førend de hannem til Graven mon bære Anno 1591* Intet er vissere end Døden, og intet uvissere end Dødens Time Par, Johan Plums Gaard truede en Tavle ubetænksomme Mennesker og standsede de fængelig Travlhed med det korte fyndige Ord: Hvor Du dig vende Er Døden din Ende* Lidt mildere i Formen, ligesom venlig advarende paammdedes man Forkræn keligheden fra et Hus i Dyrkøb ved Vor Frue Kirke: Vaag og bed, Tiden gaar Døden kommer, du ved ej naar* Og med stolt Inderlighed tiltaltes forbigaaende fra et Hus i Landemærket, hvor Ejeren satte alt paa Plads med disse trende Linjer: Sørg du ej for mig Jeg sørger ej for Dig Gud sørger for os alle* anno 1647*