VorGamleHovedstad_1929

Fra et Hus paa Christianshavn.

DE GAMLE BYGNINGER FORTÆLLER Af PETER LINDE

I den antike Verden havde det været en almindelig yndet Sædvane at forsyne Bohave og Brugsgenstande med Tegn og Mærker, som enten kunde fortælle hvem, der tog sig Ære for Arbejdet, eller hvem der var den lykkelige Ejer af den kønne og dygtigt gjorte Ting* Det havde ogsaa været Skik at mejsle Indskrift i Marmortavler, som saa blev opstillede i Bygninger, hvor mange Mennesker kom, eller Indskrifterne anbragtes udvendig og kunde saaledes fortælle om Byg­ ningsværkets Bestemmelse og Historie* Saadanne Tavler kunde hylde Guderne eller ære Heroer og Helte, de kunde minde en Kejser eller en Vismand* Man ser dem endnu med deres prægtige Bogstavtyper i skønt hugget Arbejde smykke Templer og Teatre, Bade og Basilikaer, Triumfporte og Begravelses­ steder* Med Renaissancen vaktes nu i Norden den samme Lyst til det stadige Syn af Skrift og til at præge stort og smaat med Navne og Sentenser* Det var saa lyste­ ligt at have gode Raad og opmuntrende Sprog for Øje* Haandværkerne kunde ogsaa nok lide at fortælle, hvad de hed, men dog var det oftest Bygherre og Be­ stiller, som lod Navn og Dato pryde Husets Gavl og Stuens mange Sager* I Kirkerne fortrængte Skriftmalekunsten meget af Middelalderens udskaarne og broget malte Arbejde* »Rene Bibelord« kom i Stedet for Alterfløjenes Billeder af den hellige Historie* Skønt og sirligt blev hvert eneste Bogstav tegnet og forgyldt paa den sortmalede Bund* I Stedet for Sidealtrenes guldklædte Hel­ gener fik man Epitafier med Portrætter og Slægtsvaaben, og Indskrifter udraabte Berømmelsens Ord om Byens hensovede Borgere* Prækestole og Stolegavle løf­ tede med Frejdighed Navne op for Menighedens Aasyn, ikke som før af him­ melsk og hellig Betydning, men menneskeligt jævnt og forstaaeligt, Navne paa Vor gamle Hovedstad.