VorGamleHovedstad_1929

R e f or ma t i o n s a a r hund r e d et 185 morgen længe før Dag førtes han fra sit Fængsel over Slotsgaarden, forbi den øde Kancellibygning ud paa Slotspladsen* Det maa have været et uhyggeligt Skue: Slottets skumle Mure belyste af Faklernes urolige Skær, Genskin og dobbelt Mørke ud over Havnen til den lave Husrække paa den anden Side, Kredsen af bevæbnede med Bødlen i Midten, hvor Vandringens Maal var sat, og den bag- bundne Mogens Hejnesøn førtes hen til Blokken* Han var imidlertid sig selv lig,

kæk og uforsagt til det sidste* Da Bødlen vilde binde ham et Tørklæde for Øjnene, svarede han: »Nej, jeg har set saa mangen en dragen Klinge før* Jeg er ikke ræd, var du det blot ikke heller!« Derpaa knælede han, og hans Hoved faldt* Hans Legeme jordedes paa den nærmeste Kirke- gaard ved Nikolaj Kirke* Da Kristoffer Valkendorf om Morgenen begav sig fra sin Gaard paa Amagertorv op til Slottet, kunde han overbevise sig om, at Retfærdigheden var sket Fyldest og alt forbi*« Aaret efter, i August 1590, blev Sagen imidlertid taget op paany; Dommen blev kendt død og magtesløs, og Valkendorf maatte udrede store Er­ statninger til Mogens Hejnesøns Enke, Børn og Kreditorer* I 1592, lige efter Paaske, ramtes Staden igen af en

Tiggertegn fundet ved Grund- gravning i Christian IX's Gade. Nationalmuseet.

Tyfuspest, saa den unge Konge, der nylig havde overstaaet en livsfarlig Koppe- sygdom, maatte forlade Byen; den 11* August fik Borgmestre og Raad Befaling til at forbyde Ligfølger at gaa ind i de smittede Huse og til at standse al Handel med gamle Klæder, som »mange gamle Kvinder og andre sidder dér dagligen paa Torvet og Gaderne og sælger«; man havde nemlig erfaret, at Sygdommen bredtes i vide Kredse paa disse Maader* Skønt Dyrtid og Misvækst fulgte efter Pesten, rettede Byen sig dog efter et Par gode Aar, til Kristian IV selv overtog Styrelsen og blev kronet den 29*August 1596* Midt under deprægtige Festlig­ heder udbrød der Ildebrand i Byen; den opstod i et Borgerhus i en af de snævre Gyder bag Gammeltorv; Indbyggerne kom hurtig paa Benene, skønt det var ud paa Natten; Kirkeklokkerne klemtede; Alarmtrommen rørtes i Gaderne; der blev skudt fra Voldene, og overalt var der stor Forvirring* Kongen red straks til Brand­ stedet, saa Farens Størrelse og begav sig til Bremerholm, hvor han befalede Orlogs- matroserne at komme Borgerne til Hjælp; det lykkedes dem virkelig ogsaa at faa Bugt med Ilden, da den havde fortæret 14 Huse, deriblandt en Borgmesters Ejen­ dom* I lange Tider efter kaldtes denne Brand 1596 f°r »den store Ildebrand«, ind­ til den blev fordunklet af langt større Katastrofer*