VorGamleHovedstad_1929

R e f o r ma t i on s a a r hund r e d e t 181 førtes noget senere en Kommunitetsbygning til dette Brug; det var en Bindings­ værksbygning paa Universitetets Grund ud mod Nørregade* Peder Oxe's Eftermand som Statholder blev Rentemesteren Kristoffer Valken­ dorf, der bestandig nævnes som en af Stadens Velgørere* Den i* December 1579 fik Københavns Borgmestre, Raad, Byfoged og menige Borgere Befaling af Kon­ gen til at være Valkendorf »hørige og lydige, ligesom vi selv dér personlig til Stede var«; Valkendorf var da 54 Aar. I 1580 opstod der Strid mellem Borgerskabet og Magistraten; ved dens Bi­ læggelse indlagde Valkendorf sig stor Fortjeneste* Det var tilfældigt blevet op­ lyst, at Magistraten ikke betalte Kongeskat, og efter en Undersøgelse rejste Bor­ gerskabet, der længe havde været misfornøjet, Anklage mod sin Øvrighed for en lang Række Forhold: Magistratens Ligning af Byskatten var uretfærdig, bl* a* maatte fattige, der ikke ejede Kvæg, alligevel betale Afgift til Kongen af Byens »Græsbed«, mens de rige slap fri; man vilde have Besked om Byens Indtægter, for Magistraten havde flere Indtægter, end der tilkom den; den vilde ikke bidrage til Broer og Veje, ikke deltage i Vagten eller Indkvarteringsbyrden; den solgte Byens Huse og Grunde, uden at Borgerne vidste, hvor Pengene blev af; en Borg­ mester havde laant Penge af Stadens Kasse uden at betale dem tilbage; Køb­ mand Markus Hess havde solgt et af Byens Skibe i Udlandet og selv beholdt Pengene; ingen anede, hvem der nød godt af 2000 Daler, som Kongen havde eftergivet Byen o* s. v* Magistraten søgte at afværge Stormen ved Imødekommenhed angaaende Skat­ terne og ved at dokumentere sine Rettigheder, men først da Valkendorf greb ind, lykkedes det langt om længe at faa et Forlig i Stand i Januar 1581; det blev i April udformet som en Forordning, kendt under Navnet: Frederik IFs Stadsret* For at undgaa lignende Stridigheder i Fremtiden lod Valkendorf udarbejde en Jorde- bog over Stadens, Kirkernes, Frue Skoles, Helligaandshospitalet, Præsternes og de fattiges Ejendomme og lod tillige tage en Afskrift af Byens Privilegier* Disse to kostbare Pergamenthaandskrifter, som eksisterer den Dag i Dag* Hvad Valken­ dorf har gjort for København i Aarene 1581-84, vil blive omtalt andet Steds. Der fandtes i Byen et betydeligt Antal Gæstgivergaarde; de mest ansete i Frederik IFs Tid var det lybske Herberg (nu Amagertorv Nr* 14) og Oxekop- pen (nu Østergade Nr* 56). Her tog Adelen og de fremmede Købmænd ind, naar de gæstede København. Nu begyndte iøvrigt ogsaa de indfødte Købmænd at gøre sig gældende* Den betydeligste københavnske Handelsmand i Frederik II s Tid var Markus Hess, der ved en alsidig Virksomhed erhvervede sig en Formue