VorGamleHovedstad_1929

Vo r g am l e H o v e d s t a d

1 68

var lukkede, da Ejerne enten havde udsolgt eller var blevet udplyndret* Kongen var rørt og udtalte en tydelig Forbandelse over dem, der havde været Aarsag til saa mange Menneskers Ulykke* Den Magistrat, hvis Leder Ambrosius Bogbinder havde været, maatte vige Sædet for en ny, som Kristian I I I bedre kunde stole paa; Ambrosius begik Selv­ mord faa Dage senere* Der kom endnu nogle bevægede Dage for Borgerne; først Tilløb til Mytteri blandt Kristian IITs hvervede Tropper, dernæst Fængs­ lingen af Bisperne den 12* August og endelig det mærkelige Bursprog paa Gam­ meltorv den 30* Oktober, hvor Kongen erhvervede sig Folkets Godkendelse af Katolicismens Afskaffelse* Med Afslutningen af Grevens Fejde og med Indførelsen af Reformationen begyndte en roligere Tid for København, og Staden fik Tid til at vokse lang­ somt, men sikkert hen imod sin Bestemmelse: at blive Landets Hovedstad, dets vigtigste Handelsby og Midtpunktet for dets aandelige Liv* Forholdet mellem Københavns Borgere og Kongen var næppe videre godt i de første Aar efter 1536* Kongens Mistillid viste sig i, at han selv vilde raade over Stadens Artilleri og Fæstningsværker, og i, at han indrettede et Slags Re­ geringskollegium paa Slottet, de saakaldte Københavns Statholdere, der dog kun fungerede i Kongens Fraværelse* Kristian I I I var stadig truet af Fredsbrud, dels fra Syd og dels fra Nordøst, og de urolige Tider viste sig for Københavns Ved­ kommende i forøget Liv paa Skibsværftet paa Bremerholm og i den fortsatte Ud­ bedring af Stadens Befæstning* I August—September 1537 samledes en Herredag i København, og Kroningen af Kongen og Dronningen fandt Sted i Frue Kirke paa Aarsdagen for Bispernes Fængsling* I September udstedtes Kirkeordinansen, og Universitetet blev gen­ oprettet; den første evangeliske Biskop for Sjælland, Peder Palladius, fik Bolig i Gaarden paa Hjørnet af Nørregade og Studiestræde, der oprindelig havde været Stadens Raadhus, men senere blev Universitetsbygning og altsaa nu Bispegaard; til Gengæld skænkede Kongen den gamle katolske Bispegaard til Universitetet; den laa paa den Plads, hvor Alma Mater endnu har til Huse* Reformationen medførte en gennemgribende Ændring af Sogneforholdene i Staden; denne havde hidtil haft 4 Sognekirker: Vor Frue, St* Peders, St* Klemens og St* Nikolaj Kirker* Tillige havde Helligaandsklosteret, Graabrødreklosteret, St* Gertrud- og St* Klaraklostrene haft hver sin Kirke* Det blev nu besluttet, at St* Klemens, St* Peders og Klosterkirkerne skulde nedlægges, dog med Und­ tagelse af Helligaandskirken, der skulde gøres til Sognekirke* I lange Tider stod