VorGamleHovedstad_1929

161

R e f o rma t i o n s aa r hund r e d e t

REFORMATIONSAARHUNDREDET Af ARTHUR G. HASSØ

D e t er ret naturligt, at Frederik I maatte nære Mistillid til Københavns Bor­ gere, og at han derfor søgte at forøge Slottets Styrke* Bedre var det dog at vinde Befolkningen ved at se gennem Fingre med de oprørske Tendenser, der viste sig, og ved at tildele By og Borgere forskellige Fordele* Allerede i September 1524 afgjorde Kongen en Tvist mellem Gejstlighed og Borgerskab i sidstnævntes Fa­ vør; Striden drejede sig om Ejendomsretten til de Bygninger, som Borgerne havde opført paa Grunde, de havde fæstet af Gejstligheden, og ved Forliget blev Livs­ fæstet ændret til Arvefæste; til Gengæld maatte Borgerne i Fæstebrevene for­ pligte sig til af yderste Magt at »afværge og modstaa Luthers Kætteri og Vild­ farelse«, et Vidnesbyrd om, at der endnu kun var ringe Sympati i København for den nye Lære* Samme Maaned overdrog Kongen Rosbæk Mølle, ved Rør­ søens Udløb i Stranden, til København til Hjælp til Befæstningen, og i August 1525 afstod han sin Part af Serridslev Mark til Staden, som Aaret efter ogsaa fik Vandmøllen, der laa paa den Plads, som nu hedder Vandkunsten* Endelig gav Frederik I i November 1526 de menige Borgere Lov til selv at vælge deres 4 Borgmestre; København havde saaledes den frieste Byforfatning, som overho­ vedet var set; men de demokratiske Strømninger fik herved en Indflydelse, som Kongen næppe havde tænkt sig* En anden Udvidelse af det kommunale Selv­ styre fik Byen i 1527 ved Indførelsen af Akcise paa 01 og Vin; idet det menige Borgerskab efter fire Aars Forløb skulde have Lov til selv at bestemme, om det vilde beholde denne indirekte Skat eller have genindført den direkte, Byskatten* Det lykkedes Kongen ved disse Midler og ved fuld Tilgivelse til Kristian II s Tilhængere at vinde Stemningen i Byen for sig; men stadig truede den for revne Konge med Angreb, og Frederik I maatte befale Staden at forbedre Befæstnin­ gen bl* a* ved at opføre en Vold omkring Byen indenfoi Bymuren* ^ I Aaret 1526 begyndte den lutherske Lære at faa nogen Fremgang 1 ® en havn, og det var antagelig paa denne Tid, at evangelisk Prædiken atter ørtes fra Stadens Sognekirker og denne Gang paa Modersmaalet* an syn Optræden af Lægprædikanter paa offentlige Steder og Borgernes 111 yr es rø telse af den nye Lære gjort Byen modtagelig for Lutherdommen, og en aavir ning fra Malmø, der allerede var omvendt til den nye Lære, har vel ogsaa gjort sig gældende; men det var dog først efter, at Frederik I i August 1529 av e det Hans Tavsen til Sognepræst ved Nikolaj Kirke, at Bevægelsen tog Fart* Sam- Vor gamle Hovedstad.