VorGamleHovedstad_1929

156

Vor gamle Hovedstad

hundrede tusinde Gylden i forskellige Handelsforetagender* Samtidig flyttede han Toldstedet fra Helsingør til København og overdrog Forvaltningen af dette til Sigbrit, hans Frille Dyvekes kloge Moder* Da Kongen i 1520 havde faaet Stockholm i sin Magt, følte han sig stærk nok til at begynde et nyt stort Foretagende, den danske Handel til Gavn og Hjælp* Umiddelbart efter Blodbadet traadte paa Kongens Foranstaltning Udsendinge fra danske Købmænd sammen med Magistraten i Stockholm for at danne et Handels­ selskab med Hanseforbundet som Forbillede* Der skulde være fire Stabelpladser, København, Stockholm, et i Nederlandene og et i Finland* Mellem disse fire Stabelpladser skulde finde en indbyrdes Udveksling af Varer Sted* Dette Handels­ kompagni, der kunde have faaet den allerstørste Betydning for København, kom imidlertid aldrig rigtig i Gang, thi snart efter paafulgte den svenske Opstand, som ødelagde ethvert fredeligt Samarbejde med Sverige* I Aaret 1517 døde Dyveke pludselig og under mistænkelige Omstændigheder* Det hed sig, at Slottets Befalingsmand havde forgivet hende med giftige Kirse­ bær, som han havde sendt hende* Dette kom Kongen for Øre, og under en Hof­ fest paa Slottet fik han af den noget tildrukne Peder Oxe en skæmtefuld Til— staaelse om, at han havde vist Tilbøjelighed for Dyveke* Dette var nok for Kongen* Han lod Torben Oxe kaste i Blaataarn og anklagede ham for Rigsraadet* Dette frikendte imidlertid Torben Oxe; dels var Anklagen for svag, dels drejede det sig jo kun om en Frille* Herover blev Kongen saa forbitret, at han stik imod Lov og Ret indkaldte nogle Bønder fra det nærliggende Soelbjerg, og lod dem danne en Ret* I den Kendelse, de afsagde, findes de berømte Ord: Vi dømme ham ikke, men hans Gerninger dømme ham* Kongen havde hermed opnaaet, hvad han vilde, og den 20de Nov*, da Byen var fuld af adelige og gejstlige Standspersoner i Anledning af en indkaldt Herre- dag, blev Torben Oxe henrettet paa Set* Gertruds Kirkegaard (nuv* Hauserplads), hvilket vakte yderligere Bitterhed iblandt de Adelige, der i Forvejen var fortørnet over, at Kongen havde ladet en Adelsmand blive dømt af Bønder* I 1519 var Byen fyldt med udenlandske Lejetropper, især Skotter og Tyskere, der skulde anvendes i den forestaaende Krig imod Sverige* Det kom snart til Uvenskab imellem Lejetropperne, og en Dag overfaldt Tyskerne Skotterne* Skot­ terne satte sig til Modværge, og nu gik det paa Livet løs; men Tyskerne var for stærke, og de fleste Skotter blev dræbt paa aaben Gade* Da Kongen hørte dette, steg han selv til Hest for at skille Urostifterne ad* Paa Amagertorv søgte en Skotte, der var forfulgt af en Tysker, Tilflugt under Kongens Hest; men Tyskeren brød