VorGamleHovedstad_1929

Vor gamle Hovedstad

i 44

være paa sin Plads, inden vi forlader det middelalderlige København, at give et hastigt Rids af Byens Udseende og Liv i hine fjærne Tider. Fra den gamle Kongevej naaede den Rejsende gennem Vesterport ind i Vester­ gade, der dengang som nu var Gæstgiveriernes Gade. Dog har der ogsaa ligget Gæstgiverier eller Herberger paa Gammeltorv, Amagertorv, Østergade og nede ved Stranden. Vestergade er, som tidligere sagt, en af Byens ældste Gader, om ikke den ældste — det gamle Københavns Algade. Herbergerne skulde have 01 , Mad og Foder til Salg samt Plads til saa mange Heste, som Fogden og Raadet maatte fastsætte. Naar lige undtages »Hugitzen« maatte ingen uden Herbergerne handle med Foderstoffer. Ordet »Hugitsen« forekommer endnu helt ind i Frede­ rik den sdens Tid under Formerne »Hugget^er,« »Huggitzer« og »Huggerske«, det senere Høkere, d. v. s. Folk, der handlede med Fødevarer i parteret Stand. Selvfølgelig var Levemaaden i mangt og meget, saavel hvad Fødemidlerne som Tilberedningen angaar, vidt forskellig fra vore Dages. Kød, Flæsk, Fisk og lig­ nende almindelige Næringsmidler var naturligvis dengang som nu dagligdags Spiser; men gaar vi Datidens Retter nøjere igennem, finder vi iblandt disse Lække­ rier, vi slet ikke mere kender, som for Eksempel Marsvineflæsk og Sælhundespæk; Retter, der lyder helt grønlandske i vore Øren. Af Drikkevarer havde man det billige danske Porsøl, saa kaldet fordi man i Mangel af Humle satte Pors paa Øllet, hvorved det fik en bedsk og ilde Smag, samt det finere og stærkere tyske 01 , der indførtes fra forskellige Egne i Tyskland og under forskellige Navne. Offentlig Udskænkning af 01 fandt Sted i særlige Ølboder, hvor »Ølkoner« forestod Ud­ skænkningen imod at erlægge en aarlig Afgift til Staden. Disse Ølboder vare som Regel berygtede Steder, hvorfor ogsaa Ordsproget hos Peder Laale siger: »Altid opstaar Kiv i Ølkonens Hus«. Gik det finere til, drak man Vin. De almindeligste Sorter var Rhinskvin, Rom- menie af Romania, vistnok en Fællesbetegnelse for spanske Vine, Malmersi (Mal- vasier) fra Napoli di Malvasia paa Morea. Vinen fra Poitou kaldtes for Poytto; den har næppe været af al for fin Kvalitet, thi herfra stammer rimeligvis Ordet »Pøjt«. Saavel paa 01 som paa Vin hvilede der forskellige Afgifter, deriblandt Sisen (sen. Accise). Ingen Vintapper maatte saaledes aftappe sin Vin, før den var besig- tiget af Fogden, Borgmestre og Raadmænd, og disse havde faaet deres Sise derfor. Ligeledes maatte intet 01 udskænkes, før de samme Embedsmænd havde smagt paa det og bestemt dets Udsalgspris samt erholdt Sisen. Det var ikke ringe Kvanta Mad og navnlig Drikkevarer, man saavel til daglig som naturligvis især ved festlige Lejligheder formaaede at sætte til Livs. Povl