VorGamleHovedstad_1929

Vor gamle Hovedstad

124

Det har saa været her, at nogle tjenstivrige Toldembedsmænd trængte sig ind 1722, hvad der foranledigede Købmand Werner, sammen med nogle Kolleger, til at klage til Kongen. — Seks Aar herefter udbrød den store Ildebrand i Køben­ havn, og medens alle Husene i Kvarteret sank i Grus, modstod den solide Kælder troligt Ildens Hærværk. Huset opbyggedes igen, og Forretningen fortsattes en Tidlang endnu under sit gamle Navn paa samme Sted. Og den sidste Lejer før Nedrivningen havde ogsaa anvendt Kælderen efter den oprindelige Bestemmelse til Sild, Salt, Klipfisk og Petroleum. I det lille Hus Nr. 3 i Klosterstræde fandtes et Par Minder om Stadens Rejs­ ning efter Branden 1728. Over en Dør inde i Gaarden var indmuret en Sandstenstavle, hvorpaa var udhugget en Indskrift omkranset af Bladgrene: Gott allein die Ehre: M. S. Z. No. 50, og underst: 1731, der angiver Aaret for den nye Bygnings Fuldførelse. Senere er indskaaret Aarstallet 1780. Navnebogstaverne synes kun at passe paa en dalevende københavnsk Borger: Martin Samuel Zahle. Det sidste Aarstal an­ giver Dato for et Ejerskifte eller en Ombygning. Oprindelig har vel Stenen haft sin Plads over Døren ud imod Gaden, og efter Bygherrens Ønske er den blevet indsat i det nye Hus. I samme gamle Bygning opdagedes en morsom gammel Vægdekoration paa en Murpille i Stueetagen. Under flere Lag Tapetpapir og Kalkfarve fremkom et Maleri, forestillende et Vindue med svære, blaa, guldfrynsede Gardiner, og midt i Karmen stod en Blomsteropsats, malet i brogede Farver. Denne ejendommelige Dekoration, der har skullet live op i den lavloftede, halvmørke Stue, kunde des­ værre ikke bevares paa anden Maade end i Fotografi. Efterhaanden som Arbejderne med Hakker og Spader trængte dybere og dybere i Jorden, blottedes stedse ældre og ældre Lag, afsatte i Tidernes Løb under veks­ lende Forhold og skiftende Virksomheder paa Stedet. Lybeckernes voldsomme Fremfærd i 1368 og senere Ødelæggelser ved Fjende- haand kunde spores endnu i udjævnede Nedbrydningslag, og sorte Striber af Aske, blandet med Trækul og rustne Søm, fortalte om graadige Ildebrande, som Datidens Mennesker stod fuldstændig magtesløse overfor. Hist og her saa man Dynger af Lærredsstumper eller Tøjstrimler. Det var Minder henholdsvis om Skomageres og Skræderes Beskæftigelser i ældre Tid. Og saaledes kunde hver Linje i den afgravede Jordvæg fortælle sin Historie om Livet i gamle Dage. I den her omhandlede Grund laa den oprindelige, faste Bund paa sit højeste Sted 3 Meter under det nuværende Gadeniveau. Terrænet har i gammel Tid