VorGamleHovedstad_1929

Vor gamle Hovedstad

122

som nu er nævnt, gælder det, at de fandtes paa Bunden af gamle træsatte Brønde* Om de er tabte der eller forsætligt bortkastede kan jo vanskeligt afgøres* Men efter at Brøndene blev kastede til, laa Sagerne godt og sikkert gemt i Dyndet, og i flere Tilfælde laa en Bunke sammenhørende Skaar, som efter Samling og Op­ stilling giver et ganske godt Billede af Genstandens oprindelige Udseende* Den lufttætte Nedpakning havde ogsaa beskyttet nogle ellers saa let forgænge­ lige Træsager, saa at det lykkedes at fremdrage en Træbøtte med Vidiebaand og en stor 4 Pots Kande, udhulet i eet Stykke Træ, i ganske uskadt Stand* Denne store Kande har vel været benyttet til at aftappe Vin i fra Fadene og til videre Fyldning af Kander og Krus* Af importerede tyske Stentøjsdrikkekar viser Fun­ det en udmærket Prøve paa de store blaa- og graadekorerede Kander fra Nassau, og et brunglasseret Krus med Vaabenskjold og Aarstallet (15)80* Importeret fra en Hamborgerfabrik var en Kande af blaadekoreret Fajance med et Bomærke og Bogstaverne B* H* — Hermed er de mest nævneværdige Ting fra dette Fund be­ skrevet* Ser man dem samlet og ordnet, giver de et lille Bidrag til Forstaaelsen af Livet i gamle Dage* Har Sporens Ejermand mon været en fornem Københavner, som har ejet Gaarde og Grunde? Eller er den tabt af en Ridende, der drog med vigtige Bud­ skaber gennem Byen? Eller er den revet fra Rytteren i Slagsmaal med Rigens Fjender eller kamplystne Kammerater? Eller er dens Historie, om den kunde op­ klares, langt mere fængslende, end Fantasien kan opfinde den? Og de uanselige, søndrede Skaar af den kunstfærdigt opbyggede Ovn; den har jo engang været Stuens bedste Pryd og i de kolde Vintre det mest værdifulde Bo­ have* I den lune Krog ved dens varmende Ild krøb man sammen i de lange Afte­ ner og drøftede Dagens Værk eller Byens Vel, og saa er Talen vel gledet over paa mærkelige Hændelser og sære Sagn om Skygger og Helheste for at tabe sig 1 Hvisken om gamle Koners fordægtige Færd, der tydede paa Forbindelse med Trolddom og lede Kunster, som truede Ens Velfærd paa Gods og Gernings Lykke* Med rædselstirrende Øjne saa man Tørveildens Genskin glimte i de blanke Bille­ der paa Ovnens Sider, hvor hellige Mænd og fromme Kvinder stod Side om Side med Planeternes Skæbneguder, og hvor Fabeldyr færdedes imellem tjørnede Ran­ ker og fantastiske, vilde Blomster* Her skuede man ind i Himmelen med dens skønne Engle og saa ned i Helvedes Afgrund, hvor hæslige Djævle holdt smerte­ krympende Menneskesjæle ind i svidende Flammer* — Og Lyden af Vor Frue Kirkes Aftenklokke fra det himmelhøje Spir, Flammerne som buldrede bag Ov