VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

90 De skal øjeblikkelig gaa i Arbejde med at genopbygge Taarnet og de ødelagte Dele af Kirken — begge Dele paa egen Bekostning! Inspektionen med Taar- nets Opførelse betroes til en ny Mand, Stadsbygmester, Assessor Nikolaj Ban­ ner Mathiesen. Senere — 25. Juni — approberer Kongen, at første Aar skal mures Taarnets Fundament i Jorden og tilhørende Kvadre og hugne Kampe­ sten over Jorden. I de følgende Aar skal opmures 15 Alen hvert Aar. Hele Ar­ bejdet maatte kun tage 5 Aar ialt og var følgelig beregnet færdigt til 1739. Der­ efter skulde saa et Spir opsættes. Med Stadsbygmester Banner Mathiesen er et nyt Navn knyttet til Genop­ førelsen af Kirken. Men det blev ikke dermed. Kort efter — den 23. April paalægger Kongen de to i Arkitekturen forfarne Officerer, Generalløjtnant Hans Heinrich Scheel og Generalkvartermester, Oberst E. D. Hausser at forhandle med Bygningskommissionen og Stadsbygmesteren om Taarnbyggeriet. De to Mænd har faktisk faaet Stillingen som de egentlige Ledere af Byggearbejderne ved Taarnet, men ogsaa — saavidt man kan forstaa — ved hele Kirken. Efter Scheels Død 1738 blev Hausser eneraadende. Bamus synes at være traadt noget tilbage, men i det Store og Hele er det dog hans Forslag af 1731, der er bleven fulgt. Visse Ændringer blev foretagne og den gotiske Karakter i Ramus’ Projekt blev tildels opgivet. Taarnet fik vandrette, mere om Renaissancemanéren mindende Baand, Vinduerne blev fra spidsbuede til rundbuede og Kapelrækkens Stræbepiller fik Pilastre med ioniske Kapitæler og Arkitravstump, som det kendes blandt andet fra Kommunitets- huset i Nørregade. Ramus ’ Forslag harokiseredes efterhaanden og det skyldes for­ modentlig de nye Mænd, der havde faaet med Kirkebygningen at gøre (Afb. 29). En Mærkelighed maa omtales her. Sammenligner man Ramus’ Projekt til Frue Kirke med Gengivelsen af den færdige Kirke i Thuras Den danske Vitru- vius, viser det sig, at dens Ydermur her er angivet ca. 5 Alen højere og at den hele Højde er ca. 30 Alen. At dette er korrekt viser Tværsnitet (Afb. 26). Medens Taarnet kun voksede langsomt opefter og under store Vanskeligheder af forskellig Art, var den øvrige Kirke i Sommeren 1735 for saa vidt færdig, at Conseilet paa Kongens Vegne trænger paa overfor Bygningskommissionen for at faa Kirken sat saaledes i Stand, at der jo før jo heller kunde holdes Guds­ tjeneste — uanset Taarnet ikke var færdigt. Menigheden var aabenbart be­ gyndt at blive utaalmodig. Men der kom intet ud deraf og Aaret efter, den 9. Juli 1736 skriver Kongen direkte til Kommissionen — Tonen er nu temmelig stræng: ». . . er nu herved vor Vilje og Befaling, at I med yderste Flid lader Eder være angelegen, at bemelte Frue Kirke saaledes kan være istandsat, at Gudstjenesten derudi Medio Oktobris førstkommende, kan forrettes.« Det lyk­ kedes imidlertid ikke; ej heller til Jubelfesten for Reformationens Indførelse i Danmark, d. 30. Oktober, kunde Kirken blive færdig, og denne Fest maatte for­ lægges til Nikolaj Kirke. Det var dog ikke selve Kirkebygningen, det var galt med, da den i det Store og Hele var i Orden. Kirkens Udstyr — dens »Orna-