VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

85 Men hvem kan have udarbejdet de to Forslag fra Tiden før 1731? Unægtelig fæster man sig straks ved Overlandbygmester J. C. Krieger. Det er i al Fald ham, der har med den økonomiske Side af det første af Forslagene at gøie og udregner Overslaget paa Grundlag af Flaandværkernes første Over­ slag. Det er ligeledes Ivrieger, man uvilkaarligt tænker paa som Ophavsmand til det andet Forslag, der gik ud paa at opføre en hel ny Kirkebygning, da det er ham, der har givet Tegningen af Kirkens Længdesnit sin Paategning. Og yderligere ledes Tanken hen paa Krieger, naar man følger Forslagene til Spiret paa Kiiken atter en bemærkelsesværdig Side af Frue Kirkes Bygningshistorie. Det var fra første Færd Meningen, at Taarnet — som fordum — skulde krones af et højt Spir. Oprindelig tænkte man sig et Tømmerspir, klædt med Kobber, og Tanken herom maa være fremkommen senest i Sommeren 1729. I en Forteg­ nelse over Kontrakter, Tegninger etc. angaaende Byggeforetagender efter Bran­ den nævnes udtrykkelig Forslag og Tegning af Krieger til et Spir af Bremer- Sandsten, der efter hans Beregninger vilde blive betydeligt — 6531 Rdlr. __ billigere end et kobberklædt Tømmerspir. Kriegers Stenspir var aabenbart tænkt i Lighed med adskillige engelske Kirkespir fra dette Tidsrum. Arbejdet skulde udføres af den dygtige Billedhugger Didrik Gercken. I en Skrivelse til Kirkekommissionen af 18. August 1729 beder Kongen Medlemmerne udtale sig om Forslaget, skønt han allerede er underrettet om, at Ernst var gaaet stærkt imod det. Grunden var selve Taarnets skrøbelige Tilstand, der nødven­ digvis maatte give Anledning til ængstelige Overvejelser. Med Rette frygtede man, at Taarnet ikke kunde bære et Spir. Lerche og Worm raadede da ogsaa fra at anbringe det i den tænkte Form og foreslog, at man skulde lade »den øverste Spids eller Pyramide« være af Træ — 41 Alen ialt, hvad Kongen bifaldt. Men ogsaa dette blev opgivet. Krieger selv blev bange og baade mundtlig og skriftlig forklarede han Kongen, at Taarnet ikke kunde holde. De to Herrer i Kommissionen var overhovedet bleven bange for Bekostningen ved et Spir, og mente at man kunde nøjes med en »Lanterne« — dér kunde Klokkerne jo hænge ligesaa godt; og en Tegning, der viste en saadan Lanterne, blev virkelig udarbejdet. Men Kongen blev vred. Den 31. Maj 1730 griber han personlig ind i Sagen og lader Kommissionen vide, at Spir skulde der være, »siden Vor Frue Kirke er Hovedkirken i København og det saavel vilde geraade Staden som Kirken til Ziir og Prydelse og desuden i andre Maader have sin Nytte.« Han be­ faler Kommissionen at sørge for et Spir ganske som det forrige, 100 Alen højt, og snart forelaa hele 4 Forslag til et saadant. Kort efter sluttedes Kontrakt med Tømrermester Johan Georg Kreysig og et Blytækkerfirma om det nye Spirs Opførelse.

Baade Udarbejdelsen af de første Kontrakter, Tegningen til Længdesnittet og Forslaget til Stenspiret synes da at vise, at det er Overlandbygmester Johan