VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

66 Ligstenens Indskrift lyder kort og godt — paa Latin: »De jordiske Levninger (exuviæ) af Christoffer Walkendorf til Glorup, fordum Hofmester, venter her, med et levende Haab, paa Guds Børns Opstandelse. Han hensov i Herren d. 17. Jan. Aar 1601 i København.« Paa Epitafiet er Indskriftens latinske Sprog en ganske nødvendig For­ udsætning for Tankegang og Udtryksmaade: »Christoffer Walkendorf til Glorup lod, ihukommende Menneskets forgænge­ lige Lod, dette Mindesmærke rejse for sig i levende Live, han, der pa Grund af sin enestående Iver og sin sjældne Nidkærhed i Statens Forvaltning var elsket af tre Konger, Christian III, Frederik II og Christian IV og mente det skyldtes Guddommens Velvillie, når han mærkede, at den Naade, han stod i, svarede til de Anstrengelser, han gjorde sig herfor — og det var hans bestandige Ønske; den skiftende, undertiden hårde Skæbne overvindes ve Tålmodighed. Da han var bleven Hofmester rådede han efter Kongens Ønske således for Finanserne, at hans Bortgang på Grund af hans Fortjenester føltes som et Savn. Da han endelig ved en alvorlig Sygdom blev løst fra Livets Læn- ker, overgav han med sit sidste dybe Suk sin Aand til Herren. Musernes Søn- ner sørgede over deres gavmilde Beskytter.« Det kan ikke undre, at man mer end et Slægtled senere har sat Tonen endnu høiere op og at Veltalenheden har bredt sig ud over alle Maadeholdets Skranker. Et godt Eksempel er de latinske Indskrifter over den fortjente Kansler, Chresten Thomesen Sehested, der døde 1657. Paa Epitafiet en Ligstensmd- skrift kendes ikke — stod først i al Korthed: »Den højt berømte og velædle Helt, Christian Thomesen Sehested, Kongens Kansler, Rigsraad og gylden Ridder etc., hans Ligbegængelse fandt Sted i denne Kirke Aar 1657. Han udaandede ved den niende Time(?) i August Maa- ned, efter at have levet 67 Aar, 5 Maaneder og 18 Dage!« Men derefter følger en lang hædrende Inscription forfattet af Professor Rasmus Brochmann: »Stat stille, Vandringsmand! og betragt denne Grav, rejst til evigt Minde om den udødelige Helt Christian Thomesen Sehested, der nu har fået det evige Liv. Døden afskar os fra yderligere Fortjenester fra hans Side, den gud­ dommelige Vrede tog hans Liv fra os på et Tidspunkt, da Fædrelandet mere end nogensinde trængte til ham, der i 32 År havde været Rigens Råd, i 17 dets Kansler, et Mønster såvel på en Kristen som på en Helt, fra sit Livs Be­ gyndelse til dets Afslutning. På en niårig Rejse gennem Tyskland, Italien, Gallien og England lærte han sig to Ting: ikke at falde i Forundring ovei noget og at foragte, hvad der ikke har evig Værdi. På mangen Sendefærd til Spanien, England, Belgien, Tyskland og Sverrig forstod han at lade hånt om ydre Glans og Pragt, men den Fordel, der kunde flyde heraf, lod han komme sit Land til Gavn; hos ham fandt man oprigtigt og standhaftigt bevaret den gode, gammeldags Fromhed og ved sit Eksempel og på anden Måde værnede