VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

57 vendes, eller ved Arv eller Køb enten Sten borttages eller Gravskrift derpaa at forandres, meget mindre ved andre Lig, som derudi under nogen Arvs, Købs eller andre Rettigheders Prætext kunde sættes, hendes eller hendes Salig Husbonds Lig at optages eller Kisten at sønderslages eller forandres udi nogen Maade.1) Hvilket ikke at skulle ske, vi — efter hendes flittige Begæring og Anmodning - som nu udi Academiet ere, saa og paa deres Vegne, som herefter kommende vorder love at ville have tilbørlig Indseende med, eftersom det i sig selv er kristeligt, at deres Sepulcra bliver inviolata (ukrænket), som dennem selv haver bekostet. Hvorfor vi for Os og vore Efterkommere forbyde Kirkeværgerne til Vor Frue Kirke, som nu er eller herefter kommendes vorde, herimod noget at gøre eller gøre lade, eftersom det udi Kirkebogen, Kirkeværgerne til stedse­ varende Underretning, efter vores Befaling er indført. At saa vidt Sandhed er, og som foreskrevet staar uryggeligen at holdes skal, haver vi ladet hænge Universitetets Segl her nedenfor. Datum København d. 22 . Juli 1645. Frue Kirke var da i Tidens Løb bleven sidste Hvilested for mange af Me­ nighedens velstaaende Borgere, mange Borgmestre og ikke mindst rige Bryg­ gere fra Nørregade og deres Familier. Grav ved Grav dækkede over Embeds- mænd, høje og lave, især Præster, der havde gjort Tjeneste i Kirken. Ofte kun lidet kendte som alle disse Mænd og Kvinder nu er af en større Almenhed, er dog mange af Slægterne, hvortil de hørte, kendte nok. Mangfoldige af dem havde dygtige, ofte fremragende Repræsentanter i Kirke, i Administrationen, i Hær og Flaade og ved Universitetet. Man træffer Slægtsnavne som Eichel, Gerner, Bartholin, Heerfordt, Lemvig, Beering, Brock, Collin, Plum, Stampe’ Scavenius, Moth, Resen, Torm, Hjort, Junge, Fincke, Mandix, With, Wandal, Vinding, Worm, Jersin, Bornemann, Foss, Jacobæus, Høpner, Harboe, Severin, Helt, Trap, Rosenpalm, Paulli, Schlichtkrull. Men hvad der har givet Frue Kirke dens saa særegne Karakter som Grav­ kirke er dog først og fornemmelig, at den var Bispekirke og tillige Universi­ tetskirke. Her var — allerede i Tiden til 1728 — de lutherske Bisper over Sjællands Stift bisatte, en lang Række ansete og velbegavede Mænd. Paa Ligsten og Epi­ tafier læste man vidtløftige Indskrifter, formede og prægede af Datidens Hu­ manisme. Her skildredes deres Liv og Levnet og store og gode Gerninger i stilfulde Vers og værdig Prosa — altid paa Latin og spækket med klassiske Vendinger. Ingen af Periodens sjællandske Bisper savnedes; de var der alle — ligefra Peder Palladius til Henrik Bornemann. Visitatsbogens Forfatter Peder Palladius (f 1560), paa hvis Ligsten der læ­ stes, at han var den »overmaade aarvaagne Superintendent«, og at »han var

0 Fremhævelserne af Forfatteren.