VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

51

Afb. 11. Hoved af Genie fra Biskop H. Bornemanns Gravmæle. Ths. Quellinus fecit.

GRAVMINDER. Kun eet var helt uforandret fra Kirkens katholske Tid. Det vai Gravminderne. Vi ved kun saare lidt om dem, men vi kan skønne af de tilfældige og spredte Oplysninger, der foreligger, at Frue Kirke allerede inden Reformationen har haft talrige Gravsten, ganske som alle andre store Kirke­ huse. Hvem der har ligget begravet under Kollegiatkirkens Hvælvinger ved vi meget lidt om, udover hvad man kan slutte sig til som noget selvfølgeligt, at mangfoldige af Kirkens Kanniker og Præster og adskillige af Højskolens første Lærere maa have fundet deres sidste Hvilested her. Ønsket om at hvile under Kirkens Tag var ikke bleven mindre brændende efter den nye Læres Sejr. Tværtimod. Protestantismens Kirkegaarde var højst uhyggelige, og Vor Frue Kirkegaard dannede ingen Undtagelse. Saa var det ganske anderledes stemningsfuldt at tænke sig bisat under Kirketag, og paa alle, der havde Raad dertil, udøvede Kirkehuset stadig sin store Tiltrækning. Motiverne var ganske vist andre end tidligere, men derfor ikke mindre virk­ somme. Det religiøst betonede, der i Katholicismens Dage altid havde været stærkt fremme, veg efterhaanden Pladsen for en Betragtning af mindre op­ højet Art. Stærkere end nogensinde før bliver nu den Tanke herskende, at det at hvile i Kirken var særlig hæderfuldt. Men tillige udløste Gravmælet den Trang til Selvhævdelse udover Graven, der i Slægtleddene efter Reformationen, og forøvrigt langt op i Tiden, var overordentlig levende. Man vilde reddes fra at blive glemt! Tilstrømningen til Kirken tager da snarere til end af i 16. og 17. Aarh. — og det har vel ogsaa været Tilfældet for Frue Kirkes Vedkommende, en stor og rig Residensstads fornemste Kirke. Gravmindet blev et mere verds­ ligt Anliggende, og det blev i særlig Grad et Æreminde. For Kirken selv blev det en ypperlig Forretning med Gravsteder til bestemte Takster, men forskel­ lige efter som Stedet var Kirkens Skib eller Kor. Adelige betalte gærne i 16. Aarh. 100 Daler for et Gravsted i denne Kirke, og i 17. og 18. Aarh. betaltes for monumentale Gravsteder langt større Summer.