VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

48 Vistnok først 1569 var den tidligere Højaltertavle bleven fjærnet og man havde opsat en helt ny. Den har sikkert lignet andre af Tidens anselige Altertavler rundt om i danske Kirker. Vi ved, at den havde udskaarne Figurer, at Tavlen var herligt malet og stafferet med Sølv og Guld, og at dette sidste var besørget af Mester Hans Maler i Købmagergade. At samme Mand ogsaa har skaaret Tavlen er dog ikke sikkert. Men senere skilte Kirken sig af ogsaa med denne Altertavle. Universitetet havde ladet bygge en ny Kirke udenfor Nørreport, og hertil skænkedes den. Man gik nu i Gang med atter at skaffe Vor Frue Er­ statning og afholdt aabenbart i den Anledning en Slags Konkurrence 1624. Hans Billedsniders Afridsning — Projekt — til 1100 Dir. blev approberet og et andet Projekt indkøbt til Opbevaring. Forfatterne til de ikke antagne Projekter fik en »Foræring«. Stafferingen af Altertavlen med Farver overlodes en af Stadens Malere. Udførelsen af Tavlen stod vistnok paa i flere Aar. Dette kostbare Stykke Billedskærerarbejde maa langt have overgaaet den anden Tavle — ellers havde man selvfølgelig heller ikke ønsket en ny. Kan man dømme efter Datidens Beundring for »denne meget forgyldte Altertavle med halvslagen fint Guld« har den sikkert været saare dekorativ og virkningsfuld. Hans Billedsnider er identisk med den Billedskærer Hans Holst fra Køge, der vides at have arbejdet for adskillige af Universitetets Kirker. ) Til Korets skønneste Prydelse har sikkert hørt den store femarmede Lyse­ stage, der stod opstillet nedenfor Alteret. Det hed sig paa Resens Tid, at den stammede fra Kalmar og var skænket Kirken af Kristian IV, formodent­ lig som Krigsbytte — og det er jo muligt. Men der er Grund til at minde om, at slige store Malmstager kunde forekomme i Landets Domkirker i Middel­ alderens sidste Tider. Viborg Domkirke har endnu sin i Behold. Til at oplyse Kirken ved Aftengudstjenester havde den efterhaanden faaet en Del Lysearme, anbragt rundtom paa Kirkens Vægge og Piller adskillige af dem Gaver fra Folk, der stod Kirken nær, og ned fra Hvælvingen hang ad­ skillige Lysekroner, ligeledes skænkede af Kirkens Velyndere. 1601 gav en Borgerenke, Marie Vedel, Kirken en Lysekrone, 1618 var det Dr. Anders Lem­ vigs Enke og 1635 den ærlige og velagtede Mand Christian Pedersen og Hu­ stru. Brygger Niels Nielsen og Hustru gav ca. 1670 en Lysekrone til Kirken, og 1669 lod Fru Berthe Urne, salig Henrik Rosenvinges og hendes Mand Fr. J. Barstorph en Krone ophænge i St. Rochi Kapel. Kirkens Udstyrelse med Stolestader, særlig for Menigmand, voldte megen Besvær og Bryderi af mange Slags. Fra den katholske Tid havde Menighedens Mænd og Kvinder færdedes sammen i denne som i andre Kirker, slaaet sig ned, hvor det passede dem, snart her, snart der; thi Kirkestole var dengang saare sjældne og nærmest ildesete. Denne hyggelige katholske Tradition holdt sig længe. Men den nye Tids Mænd ønskede det anderledes: Mændene for sig og

p Velvilligst meddelt af Museumsinspektør Chr. Ax. Jensen.