VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

45 og smaa. Dette skete 1568, men synes forøvrigt allerede at have været forord­ net af Kristian III. I Tyskland findes den Dag i Dag i Privateje en lille katholsk Præstekalk, der bærer Paaskriften: Offertorium Capituli Haffnensis — Gave fra Køben­ havns Kapitel. I Ejerens Familie, der mener at nedstamme fra Martin Luther, lever en Tradition om, at Kalken er skænket selve Reformatoren. Det lyder meget mærkeligt! Langt snarere vilde man tro den skænket til Dr. Johan Bugenhagen, der havde været saa ivrig for, at Kapitlet skulde vedblive at bestaa. Den var blevet Bispekirke, og som Stiftets Hovedkirke kaldes den ofte Dom­ kirke —- i den og fra den talte Sjællands Stifts Superintendent, hvis Stilling, om ikke officielt, saa dog reelt var langt mere end de øvrige Stifters. Paa en vis Maade blev det straks slaaet fast, at Frue Kirke var at opfatte som hele Landets Hovedkirke; thi her indviede Johan Bugenhagen 1537 de første evangeliske Bisper i Danmark, og i de følgende Aarhundreder blev samtlige Bisper i Danmark-Norge indviede her. Det betød, at Lunds Domkirke gled ind i Rækken af de almindelige Domkirker og at det er forbi med Skaanelands dominerende Indflydelse i Kirkepolitik. Vor Frue var yderligere bleven befæstet i sin Stilling som Universitetskirke — Templum Academicum. Universitetet var efter Kristian IIPs Reform 1539 og store Doteringer, bl. a. af Gods fra selve Frue Kirke, bleven en langt an­ seligere og bedre Lærdomsskole end tilforn. Stadig foregik alle Universitets­ højtideligheder i Frue Kirke — det aarlige Rektorvalg og Doktorpromotionerne med »deres meget herlige Ceremonier«. Saa nær var Universitetet nu rykket Kirken ind paa Livet, at det i længere Tid lagde Beslag paa den gamle Kapitel­ sals store, hvælvede Stue til Høresal — Lektorium, og fra 1543 en Tid lang paa St. Rochi Kapel til Bibliotheksrum, formentlig for de mest benyttede Bøger, medens Resten af Universitetsbibliotheket foreløbig blev i Helligaands- huset. Ikke mange Aar efter — 1555 — maatte Kirken afstaa et andet af sine Kapeller paa søndre Side — er det Frue Kapel? — til Københavns Præster, der brugte det som Konventshus. Under de bevægede Forhandlinger 1660 holdt Gejstlighedens Stænderdeputerede af og til deres Møder her. Ogsaa Statsmagten vedblev at betragte Frue Kirke som Stedet, hvor Iklæd­ ningen af Kongen med Rigets Insignier rettelig burde finde Sted. Det blev straks slaaet fast ved Kristian III’s højtidelige Kroning her 1537 — den høj­ tidelige Stund, da han med Sværdet, der først af alle Regalier blev ham over­ rakt, traadte frem i Koret, foran Alteret, med Ansigtet vendt mod »Menigheden«, og hug drabeligt i hvert af de 4 Verdenshjørner som et Tegn paa, at saaledes Frue Kirke havde med den nye Kirkeordning tabt gammel Anseelse, men til Gengæld vundet ny.