VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

FRA REFORMATIONEN TIL RRANDEN 1728 I den nye Universitetsfundats af 1539- blev der truffet Bestemmelse om Frue Kirkes Stilling under de nye Forhold. Medens den indtil da havde staaet under Kapitlets Værgemaal, henlagdes den nu under Universitetets Patronat. En af Professorerne og en Borger skulde, under det akademiske Raads Tilsyn, være Kirkens Værger. Men snart opstod en langvarig og bitter Strid mellem Universitetet og Magistraten om Patronatsretten. Borgerskabet havde aabenbart nu, da en ny Tingenes kirkelige Tilstand var indført, haabet og ventet, at det vilde faa i al Fald en vis Raadighed over Kirken, og Borg­ mester og Raad havde tilmed eengang for alle faaet det store sengotiske Vest- taarn — Vor Frue Taarn — i Forvaring og Forvaltning. Her holdt Byens to edsvorne Kurer og Natvægtere til, der tog Vare paa og vogtede den ganske By og Menighed og sandelig ikke mindst de Højlærde — ^>for Ildsfare og ellers anden Ulykke«. Den store Klokke i Taarnet, Stormklokken, »Kongens Klokke«, blev ovenikøbet senere af kongelig Majestæt Frederik II skænket Borgmester og Raad — »og ingen anden«. »Byens Klokke hænger i Vor Frue Taarn«, siger Borgmester og Raad i Christian IV’s første Aar; den var ligesom Borgerskabets Palladium, og man mindes uvilkaarlig Fortællingen om Hans Nansens og Otto Krags Ordveksling foran Københavns Slot i de bevægede Dage 1660. Først 1630 faldt Dom i den langvarige Strid mellem By og Universitet, og Kongens Retterting slog fast, at »Professores som hidtil bør at nyde Jus pa- tronatus til Vor Frue Kirke«. Men Striden blussede atter op. Borgerskabet havde stadig svært ved at vænne sig til den Tanke, at ikke det, men de Høj­ lærde havde øverste Raadighed over »dette skønne Tempel«, som Kirken be­ undrende benævnes i Magistratens Skrivelser. Vel var Kapitlet bleven opløst i Modsætning til, hvad der skete ved Dom­ kirkernes Kapitler. Men de enkelte Medlemmer og Kirkens Præster havde Til­ ladelse til at blive i deres Stilling og nyde dens Indtægter til deres Død. Sikkert med Sorg i Sind har den gamle Tids Kanniker og Præster efter Kri­ stian IIFs Sejr og Reformationens hurtigt paafølgende Indførelse sat sig til