VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

40 en Kollegiatkirke. Han foretog sig intet — og Øvrigheden nedlagde ikke sine H verv ! Forholdene tilspidsede sig imidlertid stadig mere, og mens de latinske Messer og Vigilier uforandret lød i Frue Kirke, voksede Harmen mod Kanniker og Præsteskab Dag for Dag. Pludselig samlede Diskussionen sig om den katholske Messe. Poul Helgesen rykkede frem til dens Forsvar. Hans Tavsen angreb hans Udtalelser, begge i Skrifter, tilstillede Borgmester og Raad, og Tavsen udfor­ drede — paa Tidens Vis — sin Modstander til en offentlig Disputats. Ophid­ selsen steg; Tavsen og hans Venner førte et stedse mere paagaaende Sprog, og en skønne Dag gik Naturen over Optugtelsen — Billedstormen rasede gen­ nem Vor Frue Kirke. Begivenheden vakte mægtig Opsigt, men selv Reformationens Venner syntes, at dette gik for vidt. Kongen var fortørnet og lod Frue Kirke lukke næsten et Aar. Det burde følgelig ogsaa have været paa hans Foranstaltning, Kirken atter aabnedes. Men hans vanskelige og ret svage Stilling i disse Aar giver sig klart Udtryk i den Kendsgerning, at da Frue Kirke atter aabnedes under stor Højtidelighed d. 15. November 1531, var det paa Joakim Rønnows For­ anledning og med Rigsraadets Samtykke. Lutheranernes Alter var der ikke mere; det var fjærnet og kun Katholikerne maatte benytte Kirken! En vis Afslappelse var fulgt efter Kirkestormens Kraftudfoldelse. Uden at blive forstyrret indrettede Kanniker og Præster sig paa gammel Vis i Frue Kirke og kom endog paa en helt venskabelig Fod med Borgmester og Raad. Kapitlets og dermed Frue Kirkes Stilling som katholsk Kirke var, efter alt at dømme, mærkelig stærk i Frederik I’s sidste Aar, og da efter hans Død 1533 Katholicismen drømte om at vinde alt tilbage, er Frue Kirke den gamle Tros faste Borg i København. At Joakim Rønnow paa Grund af Borgernes truende Holdning saa’ sig nødsaget til at kalde den forviste Hans Tavsen til­ bage, gjorde det dog snart klart for alle, at i al Fald København var tabt for den katholske Sag, og da Grev Christoffer af Oldenborg besatte Byen med sine Knægte, betingede Borgerne sig udtrykkeligt, at de vilde blive ved den lu­ therske Lærdom og Guds klare og rene Ord. København var bleven en evangelisk Stad. Symbolet derpaa var, at den lutherske Gudstjeneste blev genoprettet i Frue Kirke d. 2. Juli 1534 og vistnok som eneherskende. Under Grevens Fejde har Kannikerne følgelig haft onde Kaar, og da Kristian III 1536 blev Herre over Byen og Landet, ophævedes Kapitlet. Dets økonomiske Stilling havde allerede siden Lage Urnes Død været stærkt undergravet og dets Indtægter svindende. Nu var det uigenkaldeligt forbi med Kapitlets politiske og aandelige Førerstilling i København.