VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

34 Indtægterne af Gods. Allerede henved Aar 1400 ejede Frue Kirke 62 Grunde med de derpaa opførte Bygninger, spredte ud over Byen og komne til Tid efter anden; men Godsmængden øgedes efterhaanden til langt over det dobbelte. Man har for Regnskabsaaret 1520—21 kunnet fastslaa Kirkens Indtægter af Gods, Sagefald, Tavlepenge, Sjælegaver m. m. til 1279 Mark danske. En særlig Udgiftskonto havde Kirken til selve Bygningen. Kirketienden, som betaltes dels i Korn og dels i Fisk og som alle Stadens Kirker var Frue Kirke skyldige ,er dog vistnok ret tidligt lagt til Kannikernes Underhold. Men Frue Kirke fik andre Indkomster til Erstatning. Som andre større Kirker havde ogsaa den sin Byggekasse — fabrica —, et fast Fond, administreret af en af Kannikerne som Byggeforstander — pro- curator fabricae. Trods de mange Gaver, der tilflød Fondet fra private, kneb det dog ofte at faa Pengene til at slaa til. I 14. Aarh. faldt Gaverne til Bygge­ kassen endnu ret rigeligt, men senere tager de af og Gaver skænkes nu mest til andre Formaal. Flvad Fondet eengang havde faaet af faste Ejendomme henlaa dog stadig under dette, og den Lejeafgift eller Landgilde, de aarlig kastede af sig, gik ind i Byggekassen. Men da Indtægterne fra ca. 1400 ikke steg synderligt, man aner, at »Genopbygningen« da er helt afsluttet —•, maatte der gribes til ekstraordinære Midler for at skaffe det nødvendige tilveje. I 15. Aarh. var først Kapitlet og senere Danmarks Konger ivrige for at øge Byggekassens Ind­ tægter ved at skaffe Kirken Afladsbreve — særlig pavelige, der altid var saare virkningsfulde, selv om Kardinalers ogsaa kunde være gode! Frue Kirke var jo baade en fornem Kollegiatkirke og tillige som By- og Torvekirke Borgerne kær. Den var altid sikker paa mange Besøgende, men Afladsbreve kunde netop her gøre Besøget endnu større og dermed fremkalde øgede Indtægter. Vi har Kong Erik af Pommerns Ord for, at »en talrig Mængde af Troende for at gøre Fremskridt i Hellighed og vinde deres Sjæls Frelse, plejede at strømme til, især paa Torvedagene, der holdes særdeles ofte«. Senere, da Kong Kristian I under sit Romerophold benyttede Lejligheden til at komme sin kære køben­ havnske Kirke til Hjælp, bad han Paven om endnu mere Aflad. Og samme Dag som Sixtus IV 1474 i al Almindelighed bekræftede Frue Kirkes Privilegier, bi­ faldt han ogsaa Kongens Anmodning om Aflad. Sin Henvendelse til Paven motiverer Kong Kristian ikke alene med sin store Velvilje overfor netop denne Kirke og med den stærke Tilstrømning af fromme Mennesker, men han anfører tillige et nyt Moment, sikkert støttet paa Kirkens overmaade rige Samling af Reliquier — at »store Mængder af Lidende og Folk befængte med alskens Syg­ domme, tyede til Vor Frue Kirke, for at helbredes for deres Lidelser og gen­ vinde deres Helbred«. Naar Kirken just da havde forøgede Indtægter nødig, var det, fordi den trængte til ordentlig Vedligeholdelse, til Istandsættelse og til »at gøres større« — samtidig med, at den havde Brug for Bøger, Kalke og andet kirkeligt Udstyr. En medvirkende Grund til Byggekassens slette økonomiske Tilstand i den