VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

31

ha r s tra k t sig over længere Tid. E t Fak tum er det, a t der er bygget paa K ir­ ken efter Branden 1314, og da det, man ved om Kirkens Korparti, henviser dette til Aartierne før 1300 og Begyndelsen af 14. Aarh., er man be re ttige t til a t slutte, a t K o r p a r tie t a f Vor F r u e K i r k e i K øb enh a vn kan være p la n la g t i K o n g E r i k M e n v e d s Dage. E r dette rigtigt, og meget tale r derfor, har Frue Kirkes Kor staae t under Stilladser samtidig med a t der byggedes paa Ø stpartiet af Petri- Kirken i Malmø. Hv ilket af de to Byggeforetagender, der er paabegynd t først, maa foreløbig staa hen. E fte r Profilformerne a t dømme kunde det se ud, som den københavnske Kirke va r den ældste. E t Blik paa Kirkens Plan, som den kendes fra Ram us’ P ro jek t, viser en Kirke, der i Planordning va r mærkelig helstøbt. Man faar ikke nogen Følelse af, a t der her ret godt kan være Tale om et Bygningsværk, der er bleven til Tid efter anden ved Ombygninger og Tilbygninger. Særlig gælder dette, foruden om selve Koret, de to Korsarme, delte ved Arkadepiller som i saa mange andre af Typens Kirker. K o r og T væ rsk ib m a a have hørt sa a nøje samm en , at deres S am tid ig h e d næsten er en Selvfølge. Men ogsaa Kirkens S k ib gør unægte­ lig Ind tryk af a t passe harmonisk ind med Østpartiet. Skibet kan have faaet sin kend te Form før Ø stpartiets Tilblivelse, og dette kan selvfølgelig have staae t i Forbindelse med de mange Brande. Men der er lige saa megen Mulig­ hed for, a t Skibets Tilpasning ind i Ø stpartiet først er sket efter Tværskibs og Kors Opførelse og i Tilknytning til og Fortsæ ttelse af denne. Saa meget er i al Fald vist, at i den F r u e K i r k e , der stod i M id d e la ld e ren s senere T id , s a a d an som vi kender den, kan der ikke have været synd e rlig t tilbage a f P e d e r Sun esøn s første Ko lle g ia tk irk e . Problemet er vistnok uløseligt, th i efter B randen 1728 nedreves Skibets og det meste af Tværskibets Mure til Grunden. Selvsagt har en stor Kirkebygning som Frue Kirke stadig træ ng t til Bepara- tioner af forskellig Art. Visse Tilbygninger m aa tte ogsaa natu rlig t komme til — her, som ved andre større Kirker. Vi ved lid t derom, og dette lidet kaster lejlighedsvis Lys over K irkebygnin­ gens Skæbne i den senere Del af Middelalderen og giver ogsaa faktiske Oplys­ ninger om Byggeforetagender af Betydning for Kirken som Bygværk. I godt og vel hundrede Aar efter a t Billedstenen var bleven sat op, er der dog ikke sket større Ting. I en Skrivelse af 1433 fortæller Kong E rik af Pom ­ mern Paven, a t Frue Kirke ved ulykkelig Hændelse fire Gange er bleven for­ tæ ret ved Ildebrand. Man aner, at Kongens Skriver har sin Viden fra den om talte Billedsten og maa gaa ud fra, a t han ha r vidst, a t Kirken mellem 1314 og 1433 ikke har været udsat for Angreb af sin gamle Fjende Ilden. F ra første Trediedel af 15. Aarh. foreligger imidlertid Vidnesbyrd om Bygge­ foretagender ved Vor Frue Kirke. Her ses bo rt fra et i almindelige U d tryk ho ld t og ovenikøbet noget tv iv lsom t Afladsbrev fra 1401. Men 1419 udsted te