VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

18

K r e s e dengang de førende i al ark itek ton isk Virke. I de lid e r , i Slutningen af 12. Aarh., va r det den nye A rk itek tu rretn ing — Gotikken — brød igennem i det nordlige F rank rig og skab te en K irkea rk itek tu r, som hvis første Nedslag i Danm ark netop Roskilde Domkirke kan be trag tes; ikke for in te t staa r den den gamle, desværre nu forsvundne, K a thed ra l i Arras særlig nær. Af den Om­ stændighed, a t F rue K irke senere v a r en tresk ibet Korskirke, lader sig dog maaske udlede, a t allerede Peder Sunesøn havde givet sin K irke denne stor- slaaede Form og Skikkelse. D et er i al Fald muligt! I saa Fald h a r den, som det senere skal paavises, i sine Breddedimensioner ikke givet selve S tiftets Hoved­ kirke i Roskilde meget efter. D et er maaske lid t vanskeligt a t tænke sig, a t S tiftet h a r kunne t overkomme a t have to saa monumentale Kirkebygningei under Stilladser paa samme Tid, men man skal in te t forsværge i saa Henseende. D e t v a r Tidens Lidenskab a t bygge! E e t er i al Fald sikkert. D et er et føleligt Savn for vor A rk itek turh istorie, a t vi absolut in te t kan sige med Sikkerhed om den ældste Kollegiatkirke i København, Roskilde Domkirkes samtidige. Alt tyd e r paa, a t F rue K irke og den h id til næsten ukendte Esrom Cistercienserkirke har repræ sen teret en A rk itek tu r, der — i Forbindelse med St. Lucius i Roskilde — .ha r kunne t slaa fast og farba r Bro i vor nu saa skrøbelige Viden om Overgangen fra romansk til gotisk A rk itek tu r i Danmark. E r man saaledes hø jst uheldigt stillet m. H. til endnu synlige V idnesbyrd om Peder Sunesøns Kollegiatkirke, og enhver Udtalelse om den — foreløbig kUn kan være Gætværk, er vor Viden om Frue Kirke, som den stod paa Refo rma tion stiden og ind til den store Ulykke ram te K irken 1728, til Gengæld ikke saa helt ringe. Vort Kendskab til den Kirke, der brændte 1728 og faktisk va r den samme, der havde oplevet Reformationen, hviler først og fremmest paa Rester af selve den middelalderlige Kirkebygning, der er fremdragne ved Gravninger i nu ­ værende K irkes K o rpa rti 1925. Her staa r man overfor synlige, hø jst in teres­ sante og overmaade veltalende Vidnesbyrd i Sten og Kalk. Men dernæst ha r man vigtige, men selvsagt lang t fra saa paalidelige Kilder til Viden om den forlængst forsvundne Kirkebygning i en Del P laner af den, indtegnede paa K o rt over København fra Slutningen af 17. og Begyndelsen af 18. Aarh. sam t i ældre P rospek ter af Byen, hvoraf navnlig Johan van Wicks fra Be­ gyndelsen af 17. Aarh. er af en ganske særlig Betydning, sammenholdt med Gengivelsen af K irken paa Resens af Johs. Husman optagne og udførte P e r­ spek tivko rt over Staden fra 1674. Disse forskellige Vidnesbyrd stø ttes af Op­ lysninger i skriftlige Kilder fra Middelalderen og senere. Men af stø rst B e tyd ­ ning er, næst efter de om talte, endnu synlige Spor de Oplysninger i Tegninger og Skrift, der foreligger i Anledning af Kirkens Genopførelse efter Branden