VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

144 og skrøbelige Materiale, hvori de nu haves, om by tte t med et mere \æ id ig t og varigt.« Man vidste endda, a t Marmorfigurerne v a r i Arbejde under Mesterens Øjne og tæ nk te med Sorg paa den Mulighed, »at de skulde finde I lads ande t­ steds end i den Kirke, der oprindelig ha r givet Idéen til deres Udførelse.« Naar det alligevel lykkedes a t faa A rbejdet gjort, skyldtes det, a t Thorvaldsen selv kun lod sig godtgøre Materiale og Arbejdsløn. Samtlige 12 M arm o rstatuer blev endelig opstillede — 1838 de 10 — og nogle Aar efter de 2. Det viste sig for­ øvrigt, da de naaede hertil, a t der h ist og her va r foretaget Æ ndringer ved Overførelsen af Figurerne fra Gibs til Marmor. I Feb ruar 1832 erfarer Kommissionen, a t Christusfiguren i Marmor er sin Fuldendelse nær, men tid ligst 1840 blev den stillet paa sin Plads i Kirken. For a t faa Marmorfiguren til a t virke stærkere, lod A rk itek ten Alternischens Grund beklæde med m at, ægte Forgyldning.. Døbefonten va r færdig i Marmor 1832. Det v a r kun natu rlig t, a t det Kæmpeværk, der va r indledet med Thorvald- sens første Tilsagn om Arbejder til K irken i Novbr. 1819, under Arbejdets Gang m aa tte ændres en Del, og a t nye Tanker og Idéer træng te paa og m aa tte tages Hensyn til. Allerede den oprindelige Plan, som den va r d røftet under Thorvaldsens Be­ søg i Danm ark 1819—20, va r storslaaet i sin Tanke og om fattede en Udsmykning af hele den store Kirkebygning fra Indgangen, gennem hele K irkens Hoved­ skib op til A lteret med Omgivelser: I Tempelfrontens Gavlfelt Johannes Dø­ beren, prædikende for Fo lket — et na tu rlig t Æmne netop ved K irkens Hoved­ indgang, hvor det forbereder og anslaar Kirkestemning — og i Forhallens Nischer de 4 Evangelister, der havde skildret Christi Liv. Alt de tte va r selvfølgeligt og ligetil. Men med en Frise i Kirkens Forhal, der skulde forestille Christi Van­ dring fra P ila tu s’ Hus til Golgata, sprængtes Tankegangen unægtelig, idet denne Frise ganske vilde foregribe Begivenhedernes Gang. Apostlene og Christusskik- kelsen som selve K irkerummets Hovedprydelse va r genial ved sin Simpelhed. Thorvaldsen havde forstaaet, a t Apostelskikkelserne først fik re t Mening, naar Christusskikkelsen kom til. I Kirkens Indre blev da Fremstillingen af selve Evangeliet og dets første Vidner den bærende Tanke. Billedværker, der betonede Sakramenterne, Daab og Nadver, m aa tte n a tu r­ ligt høre hjemme i denne Cyclus, og allerede fra første Færd havde det væ ret Thorvaldsens Ønske a t modellere Relieffer af Christi Daab og af Nadverens Indstiftelse. De skulde, som allerede nævnt, anbringes over Dørene til Daabs- kapellet og Skriftestolen — de to Rum til Højre og Venstre for K o ret — hvor A rk itek ten havde sa t Plads af til Dekorationer. Af Tanker, der senere kom til, va r bl. a. den a t anbringe et Relief, forestillende Christi Ind tog i Jerusalem , i den ydre Forhal over den skønne Indgangsdør til selve K irken, medens det tidligere paa tæ nk te Relief her — Christi Gang til