VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

126 stæ rk t beundrede C. F. Hansen som K un stne r og som Adm in istrator, og al han — myndig som han va r — uden store Vanskeligheder fik sine Ideer frem­ m et hos de øvrige Kommissionsmedlemmer. I a lt væsentligt blev de approbe­ rede P laner fulgt. Kun bo rtfa ld t Nischerne i Omgangen og dermed Tanken om et Pan theon , og Vestfrontens Sidedøre blev opgivne, hvad kun va r en Vinding. Byggearbejdet skred jæ vn t og stø t fremad — trods de vanskelige Tider med Krig og voldsom t svingende Kurser og den store Pengeknaphed. A rk itek ten forstod, trods alt, a t faa A rbejdet til a t glide over slemme økonomiske Skær. De Midler, K irken selv raadede over, va r ikke imponerende; dens Forsikringssum var ikke engang 37000 Rdlr. og der m aa tte skaffes endog overordentlig store Summer til Veje. Man forsøgte sig 1812, paa et meget uheldigt T idspunk t um id­ delbart før S ta tsbanke ro tten , med en Kollekt over hele Tvillingriget, men den gav kun c. 26,000 Rdlr., ganske v ist Beløb indsam lede helt fra Femern til Trondhjem Stift. Ogsaa fra de vestindiske Øer kom Bidrag. Aaret efter, Penge­ krisens værste — 1813 — blev p aabud t en fireaarig Afgift af al K irketiende i Danmark. Men hvad forslog det! Kongen anviste da 1817 af Statskassen en Gave til Kirkens Genopførelse paa 200,000 Rbd lr, og da der stadig manglede Penge, approberede han 1819 et Laan paa ind til 300,000 Rbdlr. Med alt det og skøn t adskilligt indløb i Gaver fra P riva te — v a r man den 31. Decbr. 1822 ikke naaet videre, end a t der — efter anstillede Beregninger — manglede 60,000 Specier. Ind til da v a r der i a lt b rug t — naa r Rdlr. omregnes til Spe­ cier — 147,451 Specier. Fo r a t fremskaffe den manglende Sum, greb man Tid efter anden til forskellige Udveje, bl! a. en ny Collekt 1826. Da K irken 1832 endelig kunde afleveres som færdigbygget, va r til dens Genopførelse medgaaet i a lt: 200,887 Specier, og det hele Byggeforetagende havde m a a tte t adm in istre­ res med haard Haand , for a t kunne føres økonomisk igennem. A lt de tte forklarer ogsaa tilstrækkeligt, a t de ægte Materialer, en K irke­ bygning af denne A rt na tu rlig t kræver, m aa tte man i det Store og Hele give Afkald paa. Hvor Marmor eller dog Sandsten havde væ ret selvskreven, bl. a. i Søjleordenerne, m aa tte man gaa stadig længere ned. Om Marmor i større Stil kunde der absolut ikke være Tale! Men saa va r der Sandstenen! Fø rst vilde A rk itek ten have b rug t Bremer- eller P irnaer Sandsten; men det blev for dy rt og i det onde Aar 1813 bestilte man i S tedet for Sandsten fra Bornholm. Da det kom til S tykket m aa tte man imidlertid i de fleste Tilfælde nøjes med simple Mursten eller med Træ og skjule de tte ringere Materiale bag Pudslag eller Gibs. Hvor det va r muligt, laan te man sig frem, bl. a. hos Frederikskirken, hvor man fik lid t norsk Marmor, og havde man Brug f. Eks. for italiensk Marmor »til adskilligt Decorationsarbejde« (1819), henvend te man sig paa den kgl. Materialgaard og tilbyder det m indst mulige som Betaling for, hvad der dér m aa tte ligge af de tte kostbare Materiale. Sandelig — A rk itek ten ha r h a ft Brug for Resignationens og Udholdenhedens Naadegaver, for overhovedet a t faa Bygningen fø rt igennem, uden a t det gik