VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke
124
lægge K irken mod Vest. En Omlægning af Studiestræde h a r han b e trag te t som haab løst a t foreslaa. H an nøjes med a t anbefale, a t man mdkøb te og pla nerede de afbrændte Bygninger paa H jø rnet af Studiestræde og Nørregade, hv ilket ogsaa skete. Det faste Greb i Udformningen af F rue Kirkes Indre og Vdre, er k a rak te ri stisk for Kunstneren . Fø rst og fremmest Rækkefølgen og A rten af de Rum , han gjorde til de afgørende i Bygningens indre Organisme: T aarn rum og Forhal med deres flade Lofter, Midtskib og Kor med deres hvælvede Lofter. Side skibene træder paa en vis Maade helt ud af Funk tion og er det svageste i dette ellers saa overlegent komponerede Kirkeindre. Saa lidt som i Udfoiinningen af Kirkens Facader, særlig det afgørende Østparti med Apsis og Omgang og Vestpar tie t med Taarn og Po rta l, kan der peges paa noget bestem t Forbillede meget natu rlig t, da A rk itek ten jo va r stæ rk t bunde t af den staaende Bygning og den nes Fundam en te r og Omfang. Noget andet er, a t væsentlige E lemen ter — og her tænkes især paa Midtskib og Kor, paa Forhallen og paa Tempelfronten foran Vestgavlen — ha r nøje T ilknytning til adskilligt i Samtidens og Fortidens Byg ningskunst. Men det kan med Sandhed siges om denne Kirke, som fo røvng t om C. F. Hansens A rk itek tu r i det Hele, a t han selvstændigt gaar sine egne Veje inden for Tidens Ramme — og indenfor den Ramme, hans egen kunstne riske Begavelse sa tte — og m aa tte sætte. C. F. Hansen ha r ud fra givne lokale Forudsæ tninger løst en i og for sig saare vanskelig og temmelig bunden Opgave paa fri og dristig Maade og skab t et værdigt Sidestykke til den af hans Pro fan bygninger, der maa siges a t være hans bedste, det gamle Raad- og Domhus. En K irke som denne kunde i og for sig tænkes som en ren A rk itek tu rk irke. Men F rue K irke fik paa en Maade sin højere Fuldendelse ved den Udsmykning med Billedhuggerarbejder, det er C. F. Hansens uvisnelige Fo rtjeneste a t have gennemført. Det synes a t være ham, der har faaet Idéen til a t b eny tte Thorvald- sen til dette Kæmpeværk. Begge maa de dele Æ ren for det endelige R esu lta t. Men det er maaske et Spørgsmaal, om Udsmykningen med Thorvaldsenske Sku lp turer va r bleven saa fuldstændig og rig, hvis ikke A rk itek ten havde ud foldet hele sin mægtige Energi for a t overvinde de utallige Vanskeligheder, dei mødte ham paa de tte P unk t, og hvor han havde a t gøre med en Billedhugger, der i Selvfølelse næppe gav A rk itek ten meget efter. A t der samtidig blev hand le t re t hensynsløst mod andre K unstnere er en Sag for sig! Da Hansens Tegninger med de to Spirforslag indsendtes til Kancelliet blev de tte meget begejstret og havde in te t a t indvende. Derefter fik Universitets- direktionen Tegningerne til Overvejelse, men havde heller in te t a t bemærke, da den forelagde Kongen Sagen. Om de to Taarnformer vil man dog ikke ud tale sig, da man savnede Kompetence, men lader Hansen »som Componist, som Kunstkender og som p rak tisk A rk itek t selv tale«. Kongen tra f saa Afgo-
Made with FlippingBook