VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

124

lægge K irken mod Vest. En Omlægning af Studiestræde h a r han b e trag te t som haab løst a t foreslaa. H an nøjes med a t anbefale, a t man mdkøb te og pla­ nerede de afbrændte Bygninger paa H jø rnet af Studiestræde og Nørregade, hv ilket ogsaa skete. Det faste Greb i Udformningen af F rue Kirkes Indre og Vdre, er k a rak te ri­ stisk for Kunstneren . Fø rst og fremmest Rækkefølgen og A rten af de Rum , han gjorde til de afgørende i Bygningens indre Organisme: T aarn rum og Forhal med deres flade Lofter, Midtskib og Kor med deres hvælvede Lofter. Side­ skibene træder paa en vis Maade helt ud af Funk tion og er det svageste i dette ellers saa overlegent komponerede Kirkeindre. Saa lidt som i Udfoiinningen af Kirkens Facader, særlig det afgørende Østparti med Apsis og Omgang og Vestpar­ tie t med Taarn og Po rta l, kan der peges paa noget bestem t Forbillede meget natu rlig t, da A rk itek ten jo va r stæ rk t bunde t af den staaende Bygning og den­ nes Fundam en te r og Omfang. Noget andet er, a t væsentlige E lemen ter — og her tænkes især paa Midtskib og Kor, paa Forhallen og paa Tempelfronten foran Vestgavlen — ha r nøje T ilknytning til adskilligt i Samtidens og Fortidens Byg­ ningskunst. Men det kan med Sandhed siges om denne Kirke, som fo røvng t om C. F. Hansens A rk itek tu r i det Hele, a t han selvstændigt gaar sine egne Veje inden for Tidens Ramme — og indenfor den Ramme, hans egen kunstne­ riske Begavelse sa tte — og m aa tte sætte. C. F. Hansen ha r ud fra givne lokale Forudsæ tninger løst en i og for sig saare vanskelig og temmelig bunden Opgave paa fri og dristig Maade og skab t et værdigt Sidestykke til den af hans Pro fan ­ bygninger, der maa siges a t være hans bedste, det gamle Raad- og Domhus. En K irke som denne kunde i og for sig tænkes som en ren A rk itek tu rk irke. Men F rue K irke fik paa en Maade sin højere Fuldendelse ved den Udsmykning med Billedhuggerarbejder, det er C. F. Hansens uvisnelige Fo rtjeneste a t have gennemført. Det synes a t være ham, der har faaet Idéen til a t b eny tte Thorvald- sen til dette Kæmpeværk. Begge maa de dele Æ ren for det endelige R esu lta t. Men det er maaske et Spørgsmaal, om Udsmykningen med Thorvaldsenske Sku lp turer va r bleven saa fuldstændig og rig, hvis ikke A rk itek ten havde ud ­ foldet hele sin mægtige Energi for a t overvinde de utallige Vanskeligheder, dei mødte ham paa de tte P unk t, og hvor han havde a t gøre med en Billedhugger, der i Selvfølelse næppe gav A rk itek ten meget efter. A t der samtidig blev hand le t re t hensynsløst mod andre K unstnere er en Sag for sig! Da Hansens Tegninger med de to Spirforslag indsendtes til Kancelliet blev de tte meget begejstret og havde in te t a t indvende. Derefter fik Universitets- direktionen Tegningerne til Overvejelse, men havde heller in te t a t bemærke, da den forelagde Kongen Sagen. Om de to Taarnformer vil man dog ikke ud ­ tale sig, da man savnede Kompetence, men lader Hansen »som Componist, som Kunstkender og som p rak tisk A rk itek t selv tale«. Kongen tra f saa Afgo-