VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

118 anvendes i Forbindelse med Kirken, som han vilde have den, og a t den selvføl­ gelig vilde virke stilløs i den nye Sammenhæng. »De mange skæve Hjørner,« skriver A rk itek ten i Betænkningen, »som i denne Halvcirkel nu findes, og ved Kirkens Opførelse efter den store Ildebrand er konserverede, afbryde paa ube­ hagelig Maade den Rolighed, hvormed Øjet hviler paa den imposante, ciicel- formige Storhed i K irkens Form og er ej passende til det Øvrige.« Kirkens Vestparti med T aa rn e t fik en overmaade energisk og original Be­ handling. Ogsaa her føler man i hele Udformningen Løvens Klo. jyet va r — som a lt nævn t — Hansens Plan, a t trække Kirkens Sidepartier helt frem, saa de flugtede med Taarnets Vestgavl. Det va r foi en Gangs Skyld saare p rak tisk , fordi det gav mere Plads indvendig. Men det va r ogsaa Fo rm aalet derved »at give denne Hovedfacade den tilbørlige Værdighed.« Den tidligere Hovedindgang gennem Ehbisch's Po rta l va r han hø jst utilfreds med; den forekom ham a t være »i en helt uværdig Stil«, idet den saa ud, som om den kun tjen te som Adgang til Taarnet. Derfor vil han ogsaa give K irken et ganske anderledes virkningsfuld P o rta lp a rti. Det blev Tempelfronten — et Motiv, Klassicismen hypp ig t anvend te foran K irker og forøvrigt ogsaa foran profane Bygninger. I København ha r C. F. Hansen som bekend t b rug t den fo ian Slotskirken og Domhuset. Det laa i Frue Kirkes ældgamle Komposition efter Længdeaksen, a t Arki­ tek ten her va r overmaade bunden. Han havde da ogsaa respek teret Aksialprin- cippet indvendig i allerstærkeste Grad ved sin symmetriske Opdeling af Skibet og betonet Midtaksen yderligere ved a t stille Prædikestolen foran A lteret. Det kan derfor heller ikke undre, a t han bibeholdt Vestindgangen som Hovedind­ gang og han vil dermed, stærkere end det før v a r Tilfældet, understrege, a t der nu er Tale om en Indgang til hele Kirken. Diskrete Døre til Siderne fører fra Nørregade ind til Kirkens Trapperum , der blev lag t helt mod Vest, i de nyind- vundne P a rtie r Nord og Syd for Taarnet. Midt paa Sidefacaderne anbringer han større og anseligere Portaler. F ra Vestportalen kommer man straks ind i Taarnet, hvis hvælvede Rum dog kun skulde tjene som Gennemgang. Det ret snævre Rum opgav han a t be­ ny tte som Forhal. Dertil va r det ham næppe heller pompøst nok, og dog skab te han her, ved a t aabne brede Bueaabninger ind til Siderummene mod Nord og Syd, hvor han fører T rapper op til Kirkens øvre Stokværk, en ikke u in teressan t Rumfølge. For a t skabe K irken en »værdig« Forhal skubbede han, som tidligere nævnt, en virkelig Forhal ind mellem Taarn og Kirke, spændende over Kirkens tidligere vestligste Fag og formede her — efter de bedste romerske og Renais- sancemønstre —- et overordentlig smuk t Rum , blød t og glidende a fslu tte t lil højre og venstre af brede halvrunde Nischer og aabnende sig ud mod selve K irken gennem tre pilledelte Aabninger. Denne Forhal gav han flad t Loft. Ovenover den tænk te han sig den store Kongeloge, over den igen »et Galleri for Orchestret, naar Kirkemusik opføres« og bagved vil han anbringe Orgelet.