VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

116 rigtig olide ind i vo rt Synsbillede. D et va r aab enb a rt A rk itek tens Mening, a t sa8adgan skulde det ogsaa være! Og hvis denne Opfattelse er hele Forhold a tte r Kunstneren som en Mand, der — i de tte Tilfæ opnaa den store æstetiske Virkning, uden Skrupler ofrer eventuelle prakLske Fordele. D e tte for A rk itek tu ren i al Almindelighed saa fai ige rincip v . Hansen og hans Sam tid im idlertid lang t fra fremmed for. Det va r i nogen Gra T rad ition fra endnu ældre Tider og hænger nøje sammen med det strænge r- densbegreb, der a lt fra den første italienske Renaissances Dage havde stillet de abso lu tte æstetiske K rav saa stæ rk t i Forgrunden ved Løsningen af d t ark itek ton iske Opgaver. D Medens de yderste Sideskibe faar Lys gennem K irkens Vinduer, v a r P - met hvorledes der skulde komme tilstrækkelig t Lys ind i det store M idtrum , inderst inde i K irkehuset. Kunstneren løste de t paa den Maade, a t han anb rag te Aabninger i Loft og Tag, hvorigennem Lyset — som m ild t Oven ys, og u en man føler Lyskilden synderlig stæ rk t - falder rigeligt ind. Ogsaa A lte ie t v i , mener han, under de tte Lys »vise sig i behagelig Klarhed.« Ved Indretn ingen af Koret, der løftes et P a r T rin over K irkegulvet, foreslaar A rk itek ten a t en Korballustrade, svarende til Svinget i den h a l v x u n d e ^ s ^ svinges fremefter i en Oval, i hvis Midte han tæ nke r sig Prædikestolen i Form af 6t I ^ e f e n e ^ d e to Rum til Siderne fra Ko ret skulde Daaben være og i det andet et Forsam lingsrum for Gejstligheden ved højtidelige Lejligheder. Over disse to »Capeiler« tænker han sig Plads til den kongelige Familie, naa r særlig høj i lige Handlinger finder Sted i Kirkens Kor. , Omgangen bag Apsis ha r C. F. Hansen en særlig Anvendelse for — og han v øjensynlig her fo rtsæ tte en T radition fra Kirkens tidligere Dage da den ud en fo r sine Mure gemte saa mange Mindesmærker over berøm te og fo rtjen te Mænd. Han vidste, a t dette normalt ikke kunde blive Tilfældet i den Kirke, han skulde bygge, da det - heldigvis - blev fo rbud t a t begrave Folk i K irken saavel som paa K irkegaarden , der b lev nedlagt. Om a t bevare Kirkens tidligere Rigdom af Ep itafier kunde der gansk k e rt ikke være Tale. Fo r blot a t nævne nogle enkelte Mindesmærker, hvorom der foreligger positive Oplysninger, va r Cort Adelers Monument »aldeles af Ile en fo rtæ ret og ødelagt«. Franckenaus va r »bortskudt og ruineret«, S tiftsp rovst Hege- lunds Epitafium , med Po rtræ t, »ganske ødelagt og de i G ravstedet værende ig opbrændte«. Og U. Fr. Gyldenløves Ep itafium »var saaledes ødelagt, a t det som Ep itafium ej mere kan være anvendeligt«. D et blev da ogsaa straks bestem t, a t K irken skulde ryddes for samtlige Begravelser, og 1812 p a abud t alle der men e a t have R e t til Grave i F rue Kirke - og paa K irkegaarden - og til E p ita lie r a t møde frem med deres Adkomstbreve, for a t hele dette vidtløftige Forhold kunde afvikles. , „ , Hansen vilde ogsaa meget have sig frabed t dekorative Indgreb fia t C. F.

Made with