VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke
110 Som Em bedsark itek t og som P riv a ta rk itek t for Rigmænd i A ltona og H am borg og for holstenske Godsejere havde C. F. Hansen en rig og mangesidig Virk somhed bag sig, da han blev kaldet til sin Fødeby, København, hvor store Op gaver blev ham tildelt og hvor hans Hovedværker er a t søge. H er byggede han Byens gamle Raad- og Domhus, med A rrestbygning; han havde begynd t a t ar bejde med Opgaven allerede 1799, efter a t det gamle Raadhus 1795 vai b rænd t i de tte Aars store Ildebrand. Her rejste han det 1794 nedbrændte Christiansborg Slot af Gruset, e t Arbejde der va r bleven ham overdraget 1800. H an havde saa- ledes nok a t virke med, før han ved Aarsskiftet 1807—08 ogsaa fik det ærefulde Hverv a t opføre den syvende F rue Kirke. Man skulde tro, a t de tte nok kunde tage sin Mand helt og holdent. Men for Hansen, med hans fænomenale Arbejds kraft, va r der in te t til H inder for, a t han sam tidig med a t disse store Bygge foretagender stod paa, tillige opførte Metropolitanskolen, foruden forskellige andre Bygninger og endda 1808 kunde overtage det store Embede som Over bygningsdirektør. Det maa siges til Tidens Ros, a t paa et T idspunk t, da Natio nens mest monumentale Bygge-Opgaver stod paa Dagsordenen, beny ttede man for en Gangs Skyld den største K ra ft, Tiden raadede over — og det fu ld tud . Mærkeligt nok va r Frue Kirke i København Hansens første selvstændige Ar bejde som K irkeark itek t. Det første, der skete efter Kronprinsens Resk rip t til Universitetsdirektionen var, a t der afholdtes et Møde mellem denne, Kirkeværgen og C. F. Hansen. R e su lta te t va r A rkitektens Betænkning af 21. Ja n u a r 1808. Denne Betænkning, der er ka rak teristisk for Manden ved den K larhed, hvor med han gaar løs paa sit Maal og begrunder det, fortjener a t læses i sin Helhed, saameget mere som den kom til a t indeholde det grundlæggende Program foi Opførelsen af den nye K irke: »Fordelene ved a t decorere F rue Kirke i en ny Smag, i Steden for a t sætte den i Stand, som den forhen var, ere følgende: 1. A t det .er muligt, da K irken haver en meget god Form i det Hele og Taar- nets Form lader sig med nogle Forandringer ind re tte saaledes, a t det uden Spir fuldkommen kan passe til Kirkens Decoration i den nyere, heller rettere sagt, den gamle græske og romerske Smag, som ej vilde være Tilfældet, naar K ir ken efter sin forrige Skikkelse igen blev istandsat, i hv ilket Tilfælde T aa rne t uden Spir ej vilde være passende. 2. Vilde Kirkens indvortes Udseende vinde meget ved, naar de gothiske Gevelfter kom bort, og Pillerne nedbrydes for a t give den mellemste Hoved gang mere Bredde, hvorved opnaaes, a t Taleren fra alle Sider bedre vilde kunne ses. 3. Paa denne Maade kunde ogsaa Gevelfter og Tag faa en meget simplere og til Underholdning i Tiden mindre kostbar Indretning. 4. Da Facaden til Nørregade saavel i Henseende til Beliggenheden som efter
Made with FlippingBook