VorFrueAfKøbenhavn_1914

75 indviet ved en Højtidelighed, der i Pragtfuldhed stod paa Højde med Grund stensnedlæggelsen. Den begyndte med en Kantate med Musik af Weyse. Teksten er i T idens romantisk-grutulde Stil. » . . . . et Uvejr rejser sig — En sortnet Sky a f Rædsel svanger, Sig næ rmer Land og Stad — Se — trindt om T emp let drager den sig sammen, Og brister bradt — Nu — H immel — hvilket Syn! See F lammen tænder — Spiret falder — Og Mure springes — Altret gløder — I Gravene de dødes Ben fortæres — Al Redning er omsonst.« Koret giver ikke dette Recitativ noget efter i Uhygge: »Hvor mørkt, h v o r rædsomt naar den hule Torden Sig ru ller dundrende ud over Jorden, Og naar dens vilde L yn i L yn Fo rb a u se Sans og Syn. Forfatteren h a r ikke navngivet sig, m an gætter dog næppe fejl, n a a r m a n udpeger en af Oehlen- schlågers B e u n d re r e , at tænke paa selve Meste­ ren vilde vel være Helligbrøde! — Festen sluttede med en længere Indvielsestale af Biskop Munter, der kom ind paa de Fo rhaabninger, der i Aartu sinder — men stadig resultatløse — h a r gennemsyret store Dele af Menneskeheden : Dog! h v ad er det mod al den Vaande, Som grusom Avind ved at kaste frem. O Dødelige, naar skal Avinds fule Aande Forjages bandlyst til sit mørke Hjem«. . . .