VorFrueAfKøbenhavn_1914

64 h a n lyser for mig, styrker og bekræfter mig; jeg bøjer mig til Jo rd e n for m in allernaadigste Herre og Konning«. etc. etc. Konsistorium bliver h am imidlertid ikke Svar skyldig og skærer lige igennem lians omstændelige T a lemaad e: »Guds hellige og dy rebare Navn m is­ bruges til at besmykke en ond Vilje og Sag med . . . S tander det en P ræ stemand vel an, hvis Læ­ ber skal bevare Sandhed og lære and re at omgaas oprigteligen udi Ord og Gerninger og tale Sandhed a f Hjertet at skrive og give en Dom anderledes beskreven end som for Retten passeret er og digte and re Fo lk noget paa til at staffere og besmykke sin uretfærdige Proces og Gerninger med«? o. s. v. Det hele var tilsyneladende k u n en Bagatel, men i Virkeligheden v a r det et Magtspørgsmaal af ret omfattende Betydning, som det drejede sig 0111 . Skulde Universitetet finde sig i, at dets ju s patro- natu s blev k rænke t af F ru e Kirkes Sognepræst? Havde h a n ikke nok i det gejstlige Tilsyn, vilde h a n ogsaa blande sig i de verdslige Sager? Dette maa tte bekæmpes fra Roden, og samtlige Doku ­ m en te r indsendes derfor til Kongens Afgørelse. Denne nedsætter en Kommission, hvori bl. a. Niels Trolle og Chr. Skeel faar Sæde. De afsiger deres Dom den 21. April 1655, og den gaar fuldstændig i Konsistoriums Favør. M. E rik Olufsen m a a u d ­ stede en E rk læring, hvori det bl. a. h e d d e r : »Jeg M. E rik Olufsen, P rovst etc., bekender at jeg mig uden Fo rsæ t have r forset, mod Universite­ tet, idet jeg haver døm t i den Sag mellem Mester