VorFrueAfKøbenhavn_1914
54 ikke tilkastede, men m a n nøjedes med at lægge nogle løse Brædder over. Paa disse maatte saa Kirkegængerne balancere med den største Udsigt til at styrte ned i den uhyggelige, stinkende Af grund. At Fo lk unde r disse Omstænd igheder ofte gruede over at tænke sig deres kære nedsænkede i saa- danne Omgivelser, er let at indse, og m a n k en der da heller ikke Navnet pa a en eneste mere fremragende Borger, der er begravet paa F rue Kirkegaard. De søgte alle ind under Kirkens Buer, og for saa vidt kom Ildebranden i 1728 som en Befrielse, som der derved atter skaffedes P lads til nye Begravelser. Kirkegaarden va r paa det T id spun k t ogsaa næ r ved at blive overfyldt. Den havde aldrig været særlig stor, og i en næsten ufattelig Grad af Ufor ud seenhed havde m a n af og til endogsaa bort- skaaret Dele af den. Saaledes blev den første latinske Skole 1548 op ført i et Hjørne af Kirkegaarden, eller — som det hedder i »Kiøbenliaffns Stadtz Bog om vo r F rue latinske Skolie« — »biugt oc Skollegaarden giort af 2 de Kirckens Boeder paa Vor F rue Kierckegaard«. Omkostn ingerne paalignedes F ru e Kirke med 41/ioo, medens Nicolai og Hellig Geist Sognekirker maatte yde Resten. — Der er 'h e r maaske k u n Tale om en Ombygn ing — Rørdam l) bestrider dog dette — ,
*) Ogsaa Carl Bruun tager Afstand herfra. Se »København« I S. 298.
Made with FlippingBook