VorFrueAfKøbenhavn_1914

2 6

slaaet til Jorden, en Mængde Billeder og Klenodier blev tilintetgjort, og en fuldstændig Ødelæggelse hindredes først i sidste Øjeblik ved Vagtens An­ komst. Kannikerne fik atter Kirken — men kun for nogle faa Aar. 1536 led Katolicismen sit endelige Nederlag som Statsreligion, og alt dets Gods inddroges. Dette havde iøvrigt længe været planlagt. Allerede under Christian II havde det været paa Tale, og under de mange Folkeprædikanter, der under Frederik I hjemsøgte Landet, fik Tanken yderligere Næring gennem Fortællingerne om Gejstlighedens fabelag­ tige Rigdomme1). Det er de samme Tanker, der kommer frem under de skiftende Jødeforfølgelser: Under Religionens Kaahe at dække sin Havesyge og Misundelse over andres Velstand. — Det ydre Paaskud til Inddragningen fandt man let. Biskopperne var ukloge nok til at nægte Christian III yderligere Tilskud til Hæren2), hvilket Kongen besvarede med at »tage dem ved Hovedet« og annectere alle deres Ejendomme, hvoraf Kronen fik Hovedparten, medens Adelen maatte nøjes med en mindre Part. Vor Frues Kirkegods dannede for saa vidt en Undtagelse herfra, som det meste af det blev overdraget Universitetet. Samtidig fik dette Patronatet over Kirken — Fun ­ dats af 1539 — og udøvede denne Ret gennem en

6 Se Kr. Erslev: »Konge og Lensm and« V Afsn. 2) Se Casp. Paludan-M iiller: »De første Konger af den olden­ borgske Slægt« S. 621.