VorFrueAfKøbenhavn_1914

2 4

Midt i Kirken stod en af Datidens Kakkelovne, en saakaldet »Ildpande«. Midlerne til dennes Ved­ ligeholdelse var skænket af en Adelsmand 01uf(?) Lange som ogsaa havde givet sine københavnske Ejendomme til Kirken (særlig til S. Dionysii Alter). Da dette Varmeapparat imidlertid ofte gav Anled­ ning til forargelige Scener — Folk ligefrem sloges for at komme til at sidde saa nær ved det som muligt — , og da det heller ikke fungerede særlig godt, blev det afskaffet i Begyndelsen af det syt­ tende Aarhundrede, og den dertil legerede Kapital blev anvendt til Indkøb af Brød til trængende Disciple i Vor Frue latinske Skole. Kirken frembød iøvrigt et højst broget Skue, det var en ren Øjenslyst at betragte de talrige, i alle Farver skinnende Helgenbilleder, de rigt bal­ dyrede Tæpper, de i Krigen erobrede Faner etc. —: alt i alt et Syn, der ikke kunde undlade at gøre Indtryk selv paa en ret kritisk Iagttager. Allerede det følgende Aar blev Spiret stærkt be­ skadiget i et Uvejr, saa det maatte helt ombygges, uden at der dog — rent arkitektonisk set — skete nogen Forandring. I firsindstyve Aar stod nu det nye Spir uberørt og ubeskadiget, medens Kirken gennemgik alvorlige indre Kriser. Den katolske Kirke i Norden fik sit Banesaar efter svære Kampe, der ikke gik sporløst hen over den ypperste Kirkebygning i Danmarks Hovedstad. 3. Juledag 1531 blev den stormet af Byens Borgere — under Anførsel af Ambrosius Bogbinder, Ivannikerne blev overfaldet, bespyttet og