VorFrueAfKøbenhavn_1914

1 2

og Klostre med Lunds Domkirke i Spidsen faar tildelt rige Gaver1). Noget helt andet er, at man under Absalon har paabegyndt Opførelsen af en ny Kirke. Den gamle er da rimeligvis brændt under et af de talrige Venderoverfald, og for at undgaa en Gentagelse heraf vælger man at opføre en Kirke af Sten. Den blev dog først færdig under Absalons Efterfølger som Biskop i Roskilde, Peder Sunesen — en Søn­ nesøn af Skjalm Hvide , og altsaa en nær Slægt­ ning af Absalon, der ogsa-a havde bidraget meget til hans Valg som Biskop. Biskop Peder var en begavet og fædrelandssindet Mand, hvis fleste Interesser iøvrigt optoges af gudelige Bygninger, bl. a. Domkirken i Roskilde , en Del Kirker paa Rygen o. fl. Han nøjedes hel­ ler ikke med at fuldføre selve Bygningen af den nye Frue Kirke; men han gjorde ogsaa alt for at forøge dens Glans og Værdighed. Han oprettede nemlig et »Kapitel«, der bestod af et vist Antal Gejstlige, de saakaldte Kanniker2), under Forsæde af en Dekan, som stod i Rang mellem de høje Gejstlige3). T il at begynde med var der 6 Kano- *) Se bl. a. Hans O lrik: Absalon II S. 192 ff. 2) Kannikeinstitutionen stamm ede fra Biskop Chrodegang af Metz, der for at indføre en bedre Tugt blandt sine P ræ ster sam lede dem i klosterlige Sam fund, hvor de skulde leve efter en bestem t Regel = Canon. 3) N aar Peder Sunesen i F ru e Kirkes »Obituarium « kaldes Kirkens »fundator«, vil dette kun sige, at han gjorde den til en Kollegiatkirke o: han »grundlagde« Kirken, idet han ved at tillægge den bestem te Indtæ gter sikrede dens Eksistens.