VognmændenesLaugForeninger_1478-1901

91

14. Juni s. A. paabegyndte Behandling af Sagen angaaende For­ andring i de for Droskekjørselen heri Staden gjældende Regler. Af Andragendet fremgaar det, at Borgerrepræsentanterne allerede paa et tidligere Tidspunkt havde misbilliget, at tvende Vognmænd vare beguustigede med faste Holdepladser for et bestemt Antal Drosker. I nævnte Borgerrepræsentantmøde havde foreligget en i denne Anledning nedsat Komités Betænkning, der i alt væsent­ ligt gik ud paa, at Vognmændene skulde være berettigede til at holde saa mange Drosker, de vilde, og at det ikke skulde være afhængigt af Politidirektørens Forgodtbefindende at faa Adgang til faste Holdepladser, men at alle vedkommende Vognmænd efter Tur skulde have Ret dertil, hvorfor ogsaa de ovennævnte faste Holdepladser, der vare tildelte 2 Vognmænd, skulde bortfalde. Andragendet gaar nu iøvrigt ud paa ved en længere Motivering at søge at paavise, at trods nævnte Betænknings tilsyneladende retfærdige Syn paa Tingene, vilde Betænkningen dog begunstige de tvende Vognmænd og ligesom give dem en Slags Skades­ erstatning for det mulige Tab, de kunde lide ved Afsavnet af de faste Holdepladse, og Andragendet slutter med Paaberaabelse af Magistratens Støtte til, at ingen enkelt Vognmand begunstiges og navnlig, at der ikke tilstedes de tvende Mænd, hvis faste Holdepladser for Drosker falde bort, Adgang til Holdepladser med flere Drosker, end enhver anden Vognmand efter ligelig Tour og Omgang. Ligefra Foreningens allerførste Dage har det altid været en vanskelig Sag at faa Medlemmerne til paa deres Vogne at an­ bringe de befalede Mærker. Saaledes fremgaar det af en Skrivelse af 30te December 1852 undertegnet „Efter Ordre L. B. M øller , Politiassistent og fungerende Politiadjutant“ , at „Hr. Formanden anmodes om at indskjærpe samtlige Vognmænd at holde dem saadant efterretteligt“ , nemlig Vognenes Forsyning med Mærket W samt med Nummer og Bogstaver. Den første ordinære Generalforsamling i Foreningen afholdtes den 25. Januar 1853 Eftmd. Kl. 5 paa Stadens Raadstue. Af det der fremlagte Regnskab for 4de Kvartal 1851 samt for hele Aaret 1852 ses det, at Indtægten ialt havde været 761 Rd. 5 Mk. 1 Sk., medens Udgiften var 624 Rd. 2 Mk. 10 Sk., hvorfor der fandtes en Kassebeholdning af 137 Rd. 2 Mk. 7 Sk. Medlemsantallet var d. 31. December 1852: 114.

Made with