VognmændenesLaugForeninger_1478-1901

43

at udføre Tøndeurenlighed. Vognmændene undskyldte sig vel paa det bedste, saasom med den megen Regn, der havde fnndet Sted, men det hjalp ikke, og de idømtes store Bøder. Da Konsortiets Kontraktstid var forbi d. 1. Maj 1716, nægtede det at slutte ny Kontrakt, og Entreprisen blev da overgivet til en enkelt Vognmand ved Navn Christen Pedersen Møller, der imidlertid gjorde sig ganske umulig i Løbet af nogle faa Maaneder, og i Sommeren 1716 herskede der fuldstændig anarkiske T ilstande med Hensyn til Byens Renholdelse. I en af Politi- og Kom- mercekollegiet i September 1716 afgiven Erklæring hedder det bl. a. om samme Christen Pedersen Møller: „Saasnart han skulde træde i Kontrakten og efter dens Ind­ hold fremvise, at han havde sine Heste og Vogne komplette og i Beredskab, fremstiller han sig første G ang med saa mange Vogne, som kunde med engang brændes med Politimesterens Mærke, og da han skulde komme frem med de øvrige Vogne, spænde r han de samme Heste for de andre og kom frem med d em .“ Om det tidligere Konsortium hedder det i samme Be­ tænkn ing : „Endnu har en streng Rigueur været Aarsag til denne Kon ­ fusion. Politimester vil, at Vognmændene, som stode tilforn for Gadernes Renholdelse, skulde hver Morgen møde for Raadhuset med deres Vogne, førend de kjørte paa Arbejd, saa og at de skulde møde udi hans Hus om Aftenen for at giøre Regnskab for hvad, som var kørt den Dag. Den første Anstalt var meget god og burde vel at holdes; den anden Anstalt klagede Vogn ­ mændene meget over, ikke at kunne holde, saa som de om Aftenen havde nok med deres trætte Heste at bestille, idet de skulde spænde fra og røgte dem med Fode r og andet. Over dette de ikke kom og holdt Bog med Politibetjentene, bleve de op tegnede for efterladte Dynger. Naar nu Vognmændene skulde betales deres Kvartal, maatte de korte, hvade de vare optegnede for, og da klagede de høit, at de bleve straffede for det, de ikke havde syndet, hvorfor Kollegium i Begyndelsen moderede Straf­ fen, men dette blev saaledes udtolket af Politimesteren, at han forekastede os offentlig, at vi holdt med Vognmændene, og han kunde derfor ikke faa dem til at gøre deres Skyldighed. For at befri os for saadant Tillæg, maatte vi bifalde Politimesters