VognmændenesLaugForeninger_1478-1901

1 8 med saadan noget som tre Sæt Kjøretøjer eller derover. Sagen er: Kongen skal have sine Æ g te r besørget og Byen sit „Møg“ kjørt væk, og det skal altsammen være til Ordentlighed. Vogn- mændene maa ikke være „modtvillige“ eller forlange „ublue“ Priser for deres Arbejde, men Udenforstaaende maa paa den anden Side ikke genere disse, og Vognmændene bør ikke gaa hinanden i Næringen. Kort sagt i Et og Alt et patriakalsk F o r ­ hold. Men hvor er det Paradis, som ikke hurtig faar sin Slange? Og Slangen her, det er den ny Slags Vognmænd, der dukker op som Konkurrenter til de rigtige gamle og i Skraaen holdes over Daaben under Navnet Sandagere. At karakterisere disse er lidt vanskeligt, da deres Tilværelse og Virksomhedsomraade i Tidens Løb har noget ulovbundent og fribytteragtigt ved sig. Dog kan det siges, at under Benævnelsen Sandagere hovedsagelig maa for- staaes de Folk, som tog Bopæl udenfor Byens Porte og derfra drev Vognmandsnæring i Staden ved at kjøre Sand og Grus m. m. til Byggepladser o. lign. Skraaen søger imidlertid at gjøre dem legitime som en Slags Vognmænd af anden Rang, idet den p a a ­ lægger dem at deltage i Arbejdet ved Dagrenovationens Bort­ førsel — dog saaledes at 3 Heste fandtes tilstrækkeligt for en Sandager. Af disse var der 1610 et Antal af 16, og deres Om ­ tale i Skraaen betyder, at der allerede dengang faktisk foregik en Deling af Vognmændene i 2 Korporationer: det rigtige gamle Vognmandslaug og Sandagerne (det senere „ Lille Vognmandslaug“ ). Af andre Mærkbarheder i Skraaen kan anføres, at Optagel­ sen i Lauget ikke mere udelukkende ligger i Styrelsens Haand, men foregaar ved et Slags Samraad mellem denne og Magistraten, der dog efter al Sandsynlighed har havt den afgjørende Stemme. Endelig indeholdes der i Skraaen en interessant detailleret Priskurant og et Paabud til Lauget om at holde et Par gode Heste parate til at føre Byens Vandsprøjte til Stedet „huor (Gud forbiude) nogen wlyckelig ildebrand op tend is“. Det er Begyndel­ sen til en ny kommufral Pligtkørsel for Vognmændene (Assistance ved Ildebrande), en Byrde, der i lange Tider, ja højt op i Nutiden danner et Led af Vognmændenes offentlige Pligter.

Foruden ovenomhandlede nye Skraa for Vognmændene er der i Tiden omkring det 17de Aarhundredes Begyndelse udstedt