VognmændenesLaugForeninger_1478-1901
137
B r u u n s haandsk revne Collectanea, der findes i Raadstue-Arkivet, var Boniteten i 1682 sat til 26 Tdr. 6 Skp. Hartkorn, ligesom Arealet i 1784 opgives til 126 Tdr. Land, medens den i Skraaen af 1610 omtalte ringe Afgift var fastsat til ialt 4 Rdlr. 16 Sk. aarlig. At et saa stort Areal af Byens Jorder kunde være tillagt en mindre Klasse af Næringsdrivende, uden at nogen var ganske klar over Adkomstretten hertil, havde naturligvis tidt paa senere T id spunkter været Magistraten en Torn i Øjet. Navnlig syntes man, at den lille Afgift, der svaredes til Stadens Kasse, var ganske urimelig lav. Da saaledes i Begyndelsen af 1800-Tallet Byens F in an se r paa enhver Maade skulde ophjælpes, forlangte Mag i straten, der ogsaa havde henvendt Opmæ rksomheden paa Vogn mandsmarken, at der fremtidig skulde svares en Afgift heraf af 2 Tdr. Byg efter Capitelstaxten pr. Tønde Land. Den herom indledede Co rrespondance mellem Generalpostdirektionen paa Laugets Vegne og Magistraten medførte, at Spørgsmaalet om, hvorvidt K jøbenhavns store Vognmand slaug som saadant besad Vognmand svangen som E jendom, i hvilket Tilfælde Magistraten var uberettiget til at forhøje Jordskylden, eller om Lauget kun havde Brugsretten, hvoraf fulgte, at Afgiftens Forhøjelse var beret tiget, blev indanket til Afgjørelse af det juridiske Fakultet. I sin Erklæring over dette delikate Spørgsmaal, der omfatter circa 30 Foliosider og hvoraf en Gjenpart findes i Vognmandsforeningens Arkiv, snor Fakultetet sig saa smidig og glat som en Aal for paa passende Maade at kunne gøre Ret og Skjel til begge Sider. Fakultetets Afgjørelse, der bærer P ræge t af at være et Resultat af meget grundige Undersøgelser og Overvejelser, konkluderer i følgende salomoniske Kjendelse, dateret den 28. Maj 1819: „Thi er det vor Formening, at Kjøbenhavns store Vogn mand slaug har Underejendomsretten over den saakaldte Vogn mandsvange, og at Staden Kjøbenhavn ikke er berettiget til at forhøje den Afgift, Lauget hidtil har erlagt.“ Kjendelsen var paa det juridiske Fakultets Vegne unde r skrevet: S c h l e g e l , Dr. et Prof. primarius og paraferet B . S . B ro r s o n , loco Notarii. Som bekjendt beholdt det store Vognmand slaug Retten til Vognmandsvangen , indtil det ved Loven af 1851 blev fastslaaet, at Lodderne, efterhaanden som Indehaverne uddøde, skulde tilfalde
Made with FlippingBook