VognmændenesLaugForeninger_1478-1901
103
Der blev be stand ig foretaget en Mængde Sager vedrørende Uvedkommendes Indgreb i Vognmændenes Befordringsrettigheder, men de .fleste saadanne Sager bleve hævede af Mangel paa juridisk Bevis, idet de Indklagede stedse under forskjellige og som oftest urigtige Foregivender vidste at frigjøre sig for Vogn mændenes Tiltale. At Bestyrelsen imidlertid ogsaa var paa sin Plads overfor de af Foreningen s Medlemmer, der ikke vilde makke ret, fremgaar blandt andet af efterfølgende Skrivelse af 31. Jan. 1858 fra Fo rmanden til Politidirektøren: „Da det er bleven oplyst, at Hr. Oberstlieutenant og Vogn mand B ru u n paa K jøbmagergade har solgt sin Droske til en Karl, som han har tilladt at kjøre paa sit Laugsnummer, saa maa jeg herved ærbødigst begjære fornævnte Oberstlieutenant B ru u n ind kaldt for Criminal- og Politiretten, hvor jeg — saafremt Forlig ikke opnaaes — vil paastaae og ved Dom forvente ham tilkjendt at betale en klækkelig Mulkt til Laugets Fattigkasse, foruden denne Sags Omkostninger skadesløst. Til paa mine Vegne at give Møde i indbemeldte Sag bedes tilsagt Laugsskriveren, Sekretær M e l l e r u p . “ I Slutningen af Aaret 1858 forelaa i Landstinget et Lovforslag om Indførelse af forskjellige Forand ringer ved Konstruktionen af Vogne, saaledes Indførelse af opretstaaende Hjul istedetfor de hidtil brugte saakaldte styrkede Hjul, Indførelse af bredere Hjul fælge etc., alt motiveret ved, „at Bekostningerne ved Landevejenes Vedligeholdelse vare voxede op til saa særdeles betydelige Summer, at deri maa ligge den stærkeste Opfordring til at søge at nedbringe Vejbudgetterne til en mindre Størrelse.“ Foranlediget heraf frem sendte Formanden for Stadens Vognmænd, Th. J a c o b s e n , i F o r bindelse med Fo rmanden for Stadens Postholdere under 13. Decem ber 1858 en Skrivelse til Landstinget, hvori man paa en særdeles effectiv Maade søger at imødegaa de i Lovforslaget opsatte otte Paragrafer, hvis Gjennemførelse vilde medføre en højst forstyrrende Indvirken paa vort Befordringsvæsen. Da Forslaget efter Om stændighederne synes at have mødt en Del Modstand ved Behand lingen i selve Tinget, benyttes der i Skrivelsen ret kraftige Ven dinger, saasom: „Et sligt Raisonnement kan see helt godt ud paa Papiret, men er man kun rigtig bekjendt med, hvad det vil sige at afgive al S lag s K jø rsel og under e th v e rt S la g s Vejføre, vil
Made with FlippingBook