VesterbrosPassage

onen, og også navnet kom fra den kant. T ak for ’et! På en bænk ved Vesterport Hvis man anb ringe r sig på bænken ved Vesterports sydøstlige hjørne, har man Meldahlsgade i ryggen. Arkitekt F e rd in and Meldahl er blot en af sin tidsalders arkitekter og ingeniører, de r h a r fået gader opkaldt efter sig i det gamle ban e ­ gårdskvarter; men til gengæld var h an den eneste a f dem, de r havde egentlig tilknytning til denne del af København. Meldahl var født lidt længere u d e ad Vesterbrogade som søn af en djærvjernstøber, der havde sin virksomhed langs Rosen- åen. Den er forlængst overdæk­ ket og afløst af bl.a. Stenosgade. Det var je rn støbe r Meldahl, de r ef­ ter koleraens hæ rgen i 1853 op ­ satte et skilt på sin m u r med tek­ sten: »Dette er Rosen- eller Chole- ra-aaen« - til stor fortrydelse for magistraten, de r havde forsømt vandløbets oprensning. I bogen F. Meldahl og hans Ven­ ner, d e r er udgivet af arkitektens datter Helga Stemann, berettes levende om tilværelsen på det forreste Vesterbro i hendes fars ba rnd om i 1830’rne, og det er ham selv, d e r fortæller. Mellem Meldahlsgade og Vester Farimagsgade lå, da je g var barn,

varehu set Vefa med »chokerende billige priser« i en af de flade, u skønne basarbygninger, der p ræg ede kvarteret. Det var på ta­ get af Vefa, flere afly srek lame rne stod, som sammen med neonskil­ tene på Vesterports facade og især tag glimtede om kap med 30’rnes lapidariske budskaber fra rekla­ mens overdrev. Når man fra bænken vender sig om, konstaterer man, at Vester­ ports første lejer, Peder Møllers store konfektionsforretning, i n u ­ tiden er kon to rer for sparekassen SDS. På den modsatte side af Ve­ sterbrogade no tere r je g mig fra mit siddende stade, at den ejen­ dom, de r i årevis var kend t som firmaet V.Løweners hovedsæde, nu er blevet domicil for Finans- banken. Det var i banklokalerne i stuen, Danmarks første bilforret­ ning som tidligere omtalt startede i 1902. I et beskedent forstadshus, som omk ring århund red sk ifte t blev afløst af d en ne bygning, bo­ ede i øvrigt den popu læ re visedig- ter Adolph van d e r Recke, der skrev ting og sager som Pjaltenborgs brand, Rullen går og Gutter ombord. Om somme ren havde h a n sit a r­ bejde lige i næ rh e d e n - i Tivoli, hvor han var med i ledelsen.

stau ran t bæ re r i dag det velklin­ gende navn Piano. Ved siden af den ligger restaurationsafdelingen Carvery u n d e r samme hotel. H e r serverer man »middag, hvor De selv eller vi skærer, som De vil h a ’ det«, som det h e d d e r i stedets PR. Man kan f.eks. nyde helstegt høj­ reb, lammekølle eller flæskesteg. Alt serveres fra carvery’en midt i lokalet: »Her fra skærer - carver - De selv eller vi så meget De ha r lyst. Skulle De ønske at få kødet serve­ ret, klarer vi også det. Desserter er der flere at vælge imellem, og kaf­ fen får De serveret af tjeneren«. Det er rationalisering, men be ­ stemt ikke ud e n charme. Når man fortsætter ned ad Re- ventlowsgade, følger Værtshuset Pinden i Hotel Regina, der nu ha r indgang og reception i Grand, men tidligere f rem tråd te mere selvstændigt. P inden er en afslap­ pet vinstue med bar og ganske bil­ lige priser på øl og vin, f.eks. i fo r­ året 1978 6,75 for en pilsner. J e g ha r haft en vis tilknytning til Hotel Reginas stueetage. H e r sad i begyndelsen af 60’erne en god ven a f mig som natportier, skønt han var ud d a n n e t journalist. Det var på Svend Aage Christensens kraftige opfo rd ring, jeg skrev min første bog, Skål København. O p fo rd rin ­ gen kom i en diminutiv cafe, de r dengang var knyttet til recepti­

94