VesterbrosPassage

aler u d en om, som kunn e være til­ vejebragt her. Den kom i stedet til at ligge længere ud e på Vesterbro. Det lykkedes ikke at få hele det samlede g rundkøb i orden , og i stedet købte man så en g r u n d på Vesterbros Torv, hvor kirken kom til at ligge indeklemt mellem høje beboelsesejendomme. Den f rem ­ træd e r dog ganske magtfuldt i by­ billedet alligevel med sine tårne og den b rede sten trappe foran. Ved fo rh and linge rne om g r un dk øbe ne oppe ved hjø rnet af Vesterb rogade og Helgolands­ gade blev det frem fø rt, at Valky­ rien kunn e bruges som kirkesal, indtil beboelseshusene var revet ned og kirken opført. T ro d s de helt æn d re d e planer, da Vester­ bros Torv kom ind i billedet, blev den berygtede dansesalon alligevel omd anne t til kirkesal. Den fung e ­ red e fra 1897 til 1908 som Sankt Mariæ Kirkesal, indtil »Vesterbros katedral« var klar til brug. Vesterbros Passage fik altså in­ gen kirke som udsig tspunkt fra øst mod vest - som så mange a nd re langt mere frem sk redn e planer ikke er blevet til noget i d e n n e del af byen.

serne r u n d t med en stor stige på nakken midt i trafikken og ikke mindst he r i Vesterbros Passage, hvor mange ku nd e r skal have p u d ­ set bu tiksvinduerne om tren t hver dag. Nu kø rer de r u n d t med stige på taget af bilen og leder efter p a r ­ keringsplads lige som alle andre. Passagen fik ingen kirke Vi h a r i d e n n e bog bevæget os fra Rådhu sp lad sen mod sydvest til det sted, hvor Vesterbrogade ind- snævrer sig, og nu vil jeg bevæge mig tilbage igen ad samme vej for at samle op af, hvad de r kan være glemt, og ikke mindst få lidt mere aktuel nu tid med, inden m a n u ­ skriptet går i trykken. Men først lidt fortid. Ind snævringen af gaden sker i to tempi - i højre side ved T r om ­ mesalen og i venstre side nogle me ­ ter længere ude. Det er ved hjørnet af Helgolandsgade, hvor der en ­ gang var p laner om at rejse en kir­ ke. K irkefonden undersøg te m u ­ lighederne for at købe tre store g r u n d e fra dette hjørne og ned til nr. 17 på Vesterbrogade, hvor dansesalonen Valkyrien havde til hu se inde i baggården. He r var det meningen, at Eliaskirken skulle opføres - rådhusbygger Nyrops kraftfulde, totårnede kirke, som nok kunne have fortjent de friare­

den 30. maj 1841 på sin sindige fæ rd fra Amagertorv til F red e ­ riksberg, og dejalousiplagede dro- skekuske tjattede omnibuskusken over nakken med deres piske. Vor tids hy revognschauffører synes me re beherskede, men man kan se på ansigtstrækkene bag visse v ind­ spejle, at mange privatbilister også ha r lyst til at foretage sig noget voldeligt, nå r de store kommunale busser h in d re r deres fa rt og udsyn i den tætte myldretidstrafik. Fra Bernstorffsgade og indefter er der også masser af mennesker på fortovet ved Tivoli. Det er m a pp emænd og mere varieret u d ­ styrede kvinder, der kommer fra Hovedbanegården og skal til kon ­ to rer omk ring Rådhuspladsen, så det kan betale sig at gå fra toget. Myldretiden er i fuld gang, og hvad den altdom ine rende motori­ serede trafik angår, varer den ef­ te rhån den hele dagen igennem. Man ser sjældent en bus med le­ dige pladser i Vesterbros Passage i dagtimerne, i hvert fald ikke med retn ing mod Rådhuspladsen. Fodgængerstrømmen vedvarer også dagen igennem om somme­ ren; men cyklisterne er det stadig småt med, og man forstår det så vel. Københavns store færdselså­ re r er blevet farlige at færdes på for cyklister. Engang cyklede v indue spud ­

90