VesterbrosPassage

engelske belejring i 1807, men straks genopført. Den ny, der var pryde t med søjler fo ran facaden u n d e r et frem sp ring end e tag, var i brug, indtil po rtkon sum tionen bortfaldt den 1. april 1852. Byg­ ningen blev de re fte r ind re tte t som sangerindeknejpe og dansebod, men blev revet ned senere i å r ­ hu nd re d e t. På dens plads ligger nu den m od e rn e e jendom Vesterb ro­ gade 10 på h jø rnet af T romm e s a ­ len. Historiske optog Den store indfaldsvej til Køben­ havn fra Roskilde og Køge og de rm e d det europæiske kontinent var selvsagt mange gange op gen ­ nem historien skuepladsen for festlige modtagelser og indtog af hjemlige og fremm e d e fyrster og po tentater. En a f de ældste skil­ d ringer af en sådan begivenhed finder man i Jo n Olafsons e rin ­ dringer, d e r er udgivet i 1901 i se­ rien Memoirer og breve. Olafson var islænding og tjente som artillerist i København i 1618, da æ rke ­ biskoppen a f Bremen gæstede København. Kongen var med et mægtigt følge rede t ærkebiskoppen og hans folk i møde på Køgevejen ud e omkring Hvidovre og havde d e r ­ efter bespist de fremm ede efter

her vthi Rigett saa offte regerer«, som kongen så rigtigt skrev med sin ejendommelige bogstavering. T romme salen var i de sidste år, den eksisterede som kvægtorv, alt for lille, og pladsforholdene skild­ res som ganske utålelige. I 1878 vedtog bo rge rrep ræsen tationen at anlægge et nyt torv på de tidligere militære skydebaner ved Enig- hedsværns traktørsted, som kom­ m u n e n havde købt i 1870. Her, ved den nuvæ rende Kvægtorvs­ gade og den plads, d e r 1.ja n u a r 1888 blev Københavns nye halm ­ torv, åbnede kvægtorvet den 28. novembe r 1879, og det gamle blev nedlagt. På en del af om råde t lod statsba­ n e r n e op fø re bygninger for godsekspeditionen på det store b an ete rræn mellem Trommesalen og den gamle Farimagsvej ved det nuvæ rende Axeltorv. Gods­ pladsen fik indgang Gammel Kon­ gevej 4, de r lå, hvor Trommesalen 4 kom til at ligge, efter at Gammel Kongevej var ført videre ind til Axeltorv ad den nuvæ rende Ved Vesterport. H e r lå godsbanens administrationsbygning, der blev ned revet i 1929 for at give plads for Vesterports store, mod e rn e kompleks på den gamle T r omm e ­ sals grund . Acciseboden, som hofslagteren lod opføre, blev ødelagt u n d e r den

slagter Niels Oluf sen, d e r den 6. novembe r 1671 fik kongelig bevil­ ling til at anlægge et »almindeligt øksen- og kvægtorv«. Olufsen var også fo rpag ter af byens kon sum ­ tionsafgifter, der blev betalt af alle varer, der blev ført ind til byen. H a n havde klaget over, at mange af bo rg e rn e begik underslæb mod accisekassen ved såkaldt forp rang. De købte slagtedyr af b ø nd e rn e al­ lerede ud e på Vesterbro og slag­ tede dem he r ud e n at betale accise for siden at sælge kødet i dølgsmål. Han tilbød, for at komme disse overtrædelser til livs, for egen r e g ­ ning at indrette et kvægtorv samt at op føre en accisebod, altsammen i vinklen mellem landevejene til Køge og Roskilde. Roskildevejen gik dengang ud gennem landsbyen Solbjerg i det nuvæ rende frederiksbergske cen­ trum , mens Køgevejen med en ringe afvigelse fulgte Vesterb ro­ gade til lidt før Rahbeks Allé. I 1583 sørgede Københavns statholder Christoffer Valken- d o rf f for, at kvægtorvet blev f o r ­ synet med et stort slagtehus, in d ­ de lti 14 boder. Det skete på F re d e ­ rik I I ’s ordre, fordi han ikke læn­ gere ville tolerere, at blodet flød i byens rendestene og »giffue Aarsage til Pestilendtze och and en Siugdom och Skrøbelighedt, som thet fast mere e nn nd andenn stedtz

86