VesterbrosPassage
konsortium, som det engelske sel skab Prudential havde stukket penge i. Den 22. marts 1932 blev den store fo rretn ingsejendom indviet med en gallamiddag i r e stau ran t Ritz i dens øverste etage, hvor bl.a. deltog den engelske ge sandt, fo rm a n d en og d irek tøren for Prudential i London , arkitekt Falkentorp og bygningens første lejer, grosserer P eder Møller fra konfektionsfirmaet af samme navn, de r havde en lang række store butiksvinduer til Vesterb ro gade og Meldahlsgade. Allerede den 5. december året før var Den pe rm a n e n te Udstilling indviet i resten af stueetagen ud imod Vesterbrogade og langt ned ad Trommesalen. Denne e fter h å n d e n verden skend te udstilling af dansk kun sthåndvæ rk blev in d viet i overværelse af statsminister Stauning og handelsminister Hauge. Trommesalen Hvor nu Vesterport, Meldahls gade og Vester Farimagsgade findes, lå i å rene 1671-1879 Kø benhavns kvægtorv, de r blev kaldt T rommesalen, fordi åbningen om morgenen blev indvarslet med trommeslagning af stadstambou- ren. Kvægtorvet blev startet a f hof-
banegraven u d for Danmarks T u ristråd og turistinformationen i Astorias bygning, h a r man foran sig skiltning af forskellig art for Aeroflot Soviet Airlines, South Af- rican Airways, Aer Lingus, Cana- dian Pacific Air, Israels tu ristbu reau, Alitalia, »... til Jylland med Jysk Færgefart«, J a p a n Air Lines, Lufthansa, Tysk Turist-Central og Sveriges turistbureau! I n d e gennem po rten, de r ha r givet anledn ing til navnet Buen for ejendommen , skimter man rekla men for det islandske Loftleidir. I um iddelbar næ rh ed af F riheds støtten ha r ikke færre end 10 lande deres officielle turistkontorer. Omk ring Vesterbros Passage som helhed h a r 30 rejsebureauer til hu se og en halv snes store pengein stitutter. Nærmeste parkeringshus findes i gaden Ved Vesterport, tid ligere en del af Gammel Kongevej. Sydsiden af Vesterbrogade mel lem Reventlowsgade og Helgo- landsgade er bebygget med de n u væ rende ejendomme i årene om kring århund redsk ifte t og bæ rer tydeligt p ræg deraf. Derimod in d går Vesterport over for som et n a turligt led i det mode rne bykvar ter, selvom det er op fø rt længe før basarbygningernes afløsere på begge sider af banegraven. Vesterport blev op fø rt af arki tekt Ole Falkentorp 1930-32 for et
klamer på tagene i T rommesalen, som først vakte von Dedens in te r esse for byens lys,« skriver Ber- lingske T id end e i en artikel om kun stne ren den 18. feb rua r 1978. »En tandpastareklame gik ud på, at tuben, d e r var d a n n e t af mange elektriske pæ rer, bevægede sig, så navnet blev skrevet med en illusion af tandpasta. I dag savner von De- den neonstykkerne med handling. Lynlåsen på Vesterport, Fyffes- b ananen på Rådhuspladsen, Steff-grisen med sine smågrise på Nø rreb rog ade ...« Der er vist noget om, at det er blevet meget sparsom t i dag med lysreklamer med handling. Dyp-i-Dyrup havde vi dog på taget af Industribygningen, lige til den stod foran sin nedrivning. I 1948 lykkedes det Neonlysenes Venner gennem fo rhand ling med daværende handelsminister J .O . Krag at få tænd t lysene igen. Men selvom de siden i Vesterbros Passage er blevet suppleret med reklamer på Buen og C e n tr um gå rden samt Panoptikonbygn in gen, er de altså ikke, hvad de ha r været. På de nye fo rretn ingsejen domme ved Frihedsstøtten er det fremm ede landes turistkonto rer og luftfartsselskaber, d e r dom ine rer, men det er langtfra allesam men, der ha r lysreklamer. Når man placerer sig på bænken ved
84
Made with FlippingBook