VesterbrosPassage

ningen i København. I 20’rne gjorde han sig fordelagtigt be­ mærket ved i en relativt frem sk re­ den alder at tage studen terek sa­ men og filosofikum - vistnok som den første hotel- og restaurations­ u d d a n n e d e i Danmark. Efter Astorias indvielse i april 1935, de r satte gevaldig skik på sydsiden af Frihedsstøttens omgi­ velser, vedblev de usle barakker at skamfere passagens nordside, hvorfra de fortsatte ned ad den ene side af Hammerichsgade, lige­ som de r var bazarbygninger på begge sider af Vester Farimags­ gade og den ene side af Meldahls- gade. Endelig i 1950 begyndte man at sløjfe d en ne mærkværdige p ræ ­ rieby, og tre år efter kunn e man påbegynde indflytningen i de store forre tn ingse jendomme Cen trum- g å rden og Buen, sidstnævnte med navn efter Vester Farimagsgades unde rfø ring . På dette om råde havde et konsortium med engelsk kapital i ryggen allerede i 1931 fo­ reslået at bygge en mægtig fo rr e t­ ningsejendom hen over b an eg ra ­ ven, men DSB havde modsat sig projektet. Nogle år efter faldt barakken ved siden af, der havde r umm e t kaffesalonen Lido, og Hotel Royal blev rejst på stedet. Ned langs Hammerichsgade blev de interi-

midten af d en n e mægtige Råd ­ husplads skulle de r være et stort, grøn t anlæg, og Frihedsstøtten skulle flyttes ned midt i dette a n ­ læg, så den kom til at stå ud for Tivolis hovedindgang! Ifølge Schlegels plan skulle også Muslingeskallen foran rådhusets hoved indgang forsvinde - den brolagte sænkning, der opfyldte pladsen mellem Dragespringvan- det og Vestervoldgade-siden. Det var den eneste del af planen, der blev fø rt ud i livet. I krigens slut­ ning forsvandt Muslingeskallen, men det var for at give plads til en hel »negerlandsby« af b eton bun ­ kers til beskyttelse af civilbefolk­ ningen i tilfælde af luftangreb og a n d re krigeriske handlinger i sid­ ste fase af det store opgør. Det moderne bycenter Hotel Astoria blev til på initiativ af et af de store navne i Københavns restaurationshistorie - Frederik Viltoft, der i 1918 havde overtaget ledelsen af Hovedbanegårdens r e ­ staurationsafdelinger. H an drev disse til sin død i 1942, men var samtidig medejer af Astoria, også kaldet »Strygejernet« på g r u n d af d en smalle byggegrund, fra dette hotels opførelse 1934-35. Viltoft var 1927-36 fo rm an d for Hotelvært- og Re stauratørfo re­

gjør et forv irrende Ind tryk paa enhver uvant«. Det gør trafikken i dag i Vester­ bros Passage sikkert også. Også hvad bilismen angår, var passagen markant placeret i den tidlige udvikling. De første u d e n ­ landske bilister rullede denne vej ind til København u n d e r en korté- gekørsel fra Paris i 1902, og i Ve­ sterbrogade, hvor nu Finansban- ken har til huse, åbnede samme år Danmarks første automobilfor­ retning. Københavns første au to ­ mobildrosche fik fast holdeplads foran Tivolis hoved indgang i 1903. I begyndelsen af 1920’rne åbnede landets første benzin tank i T rommesalen. Før den tid købte man benzin på dunk e hos køb­ mand en og and re fore faldende steder. I 1942 udskrev Københavns Kommune en konku rrence om en omlægning af Rådhuspladsen, og hvis dens vinderp ro jekt var blevet ført ud i livet, var trafikforholdene i passagen blevet afgø rende æ n d ­ ret. V inderen var arkitekt Frits Schlegel, der ville udvide R åd ­ huspladsen i dens fulde b redd e helt ud til Frihedsstøtten! Det ville altså betyde, at alle bygninger mel­ lem Je rnban egad e og Tivoli skulle væk, også Industribygningen, Wi­ vex og Panoptikonbygningen, som alle forsvandt mange år senere. I

80