VesterbrosPassage
blev i 1661 lagt fra Kalveboderne til Sankt Jø rgen s Sø og fra Sorte damsøen til Øresund. Den blev i 1682 flyttet længere ud på Vester bro i en stor bue fra Kalveboderne ind over F rederiksberg omkring Alhambravej, tværs igennem Assi stens kirkegård, der e nd nu ikke eksisterede, og ud til sundet n o r d ligere end før. I 1755 blev den flyt tet en anelse længere ud. I 1798 fandt man pludselig på at flytte den ind til søerne, men i 1810 blev den lagt endnu længere ud end før, så Pileallé, Falkoner Allé og Jagtvej blev den inderste grænse for p e rm a n e n t bebyggelse. I 1852 flyttede man demarkation s linien ind igen, denne gang til in dersiden af søerne, og militæret fo rd re d e til gengæld, at alle p r i vate huse mellem volden og søerne skulle rives ned. Ud en for linien, der bortfaldt ved fæstningens op hævelse få år efter, begyndte et fantastisk byggekehraus, hvor spekulanter smækkede det rene slum op på bar mark, e nd nu længe før de r var sørget for kloakker og and re a f de mest elementære sani tære foranstaltninger. At g runde jern e faktisk kun var fæstere u n d e r magistraten, idet by jo r d e n fra arilds dage havde været fælleseje, h ind red e dem ikke i at sælge løs af jo rd en , som de reve r en te r talt havde stjålet. En vattet
til Vesterport er 4 Sk., for en læn gere T o u r 8 Sk. Abonnen t betales med 1 Rigsdaler for 16 Billetter til de længere T o u r e og 25 til de ko r tere«. Et begreb om trafikforholdene i Vesterbros Passage i forrige å r - . h u n d r e d e giver følgende billed tekst i Illustreret Tidende for 15. august 1880, da Tivoli om a fte nen skulle fejre fødselsdag: »Naar det betænkes, at Tivoli for sin Del stadig om Søndagen va r ie re r med mellem 10 og 20.000 Mennesker, og Kjøbenhavns dob belte Banegaard ofte en enkelt Dag absorberer 40.000 Personer, s tundom 60.000, og at en Mængde a n d re Steder ud ad Vesterbro rn.m. tilsammen naturligvis p a r a de re med høje Tal, og at mange iøvrigt færdes mellem Kjøbenhavn og Forstadskvartererne i den om hand lede Retning, saa er det øjen synligt, at »Passagen« i Hen seende til de Masser, d e r passerer den, maa være meget højt stillet. Vor T egn ing er kun opfattet u n d e r ganske almindelige Fo r hold, men gaa ud i E fterm iddag Kl. 4, naar Kanonslagene give Sig nal til Adgang for Tivolis G ra tu lanter. Den Stimmel a f Menne sker, Sporvogne - un d e rtid en en halv Snes paa begge Sider af Ga den - Omnibusser, Ekvipager, Droschker, de r krydse hv erandre,
magistrat, d e r tildels bestod af fæ stere, d e r gerne ville have denne almueagdge betegnelse ombyttet med titlen g runde jer, indbragte en sag om jo rd salg for domstolen, men domm e r e n var selv fæster og prisgav hele den å rhun d redg am le tradition for fælleseje. Trafikale forhold Københavns første sporvejslinie, de r naturligvis betjente sig af h e ste, åbnede den 22. oktober 1863 og gik fra Frederiksberg Runddel ind ad F rederiksberg Allé og Ve sterbrogade til T rommesalen. Al lerede 1.ju le d a g samme år blev den forlænget ind over fæstningen og gik fra Halmtorvet ad Filosof gangen til S tormgade og over Slotsholmen, Holmens Kanal og Kongens Nytorv til Bredgade med endestation ved Sankt Annæ Plads. Vognene havde åben fø r stesal med trappe i begge ender. Man kørte med tospand, men med fire i h å r d t vintervejr. Den 26. december skrev bladet Flyveposten, de r i dette tilfælde er pålideligt nok, selvom det i folke m un d e blev kaldt »Lyveposten«: »Befordringen paa Sporveien over hele den færdige Strækning fra Sanct Annæplads til F rederiks be rg aabnedes i Gaar. Prisen for en T o u r fra et af Udgang spunk te rne
78
Made with FlippingBook