VesterbrosPassage

ver at have lavet sine egne priser om, o g e n stor, saftigbøf med spejl­ æg den fyrstelige sum af 1 krone. En karaffel brændevin med seks snapse fik man før statsskatten til fordel for indførelse af aldersrente for 25 øre. Blandt de mange skribenter, der h a r omtalt livet i Bræddehy tten, er de r b red enighed om, at Nielsens gode danske re tte r altid var tilbe­ re d t af de allerbedste varer, der kunne købes for penge, men at hans egen fortjeneste kom i tredie række. Kvaliteten var n umm e r et og ku n d e rn e numm e r to på r e ­ stauratørens private rangstige. I 1971 skrev en dengang 94-årig mand , Joh ann e s S. Mauritzen, nogle erindringsbilleder i Vester­ brobladet og omtalte også B ræd d e ­ hytten: »Jeg mindes den som et rum , der altid lå i mad- og tobaksos. Et sted for mand fo lk,jeg mindes ikke at have set kvinder der. Det var kend t som et godt madsted med rimelige priser, hvor stamgæster kunne mødes og hygge sig sam­ men. Der var intet solderi, jeg har aldrig set berusede gæster der. For os madgæster var de r ingen ad ­ gang h e r f ra til Tivoli. Men i Tivoli­ sæsonen, når orkestrene holdt pause, da kunne vi opleve, at stam­ b o rd ene blev optaget af kendte pe rsoner fra Tivolis dirigentver­

den. Der sad en Baldouin Dahl, en Georg eller en Carl Lumbye, en C. C. Møller etc. Så kom de høje øl­ krus på bo rdene , venne r sluttede op om dem, og så blev de r livligt med snakken og skæmten. Men stadig kom u r e n e frem - tjenesten derinde i Tivoli skullejo passes. Og de r måtte være tid til at viske det sidste ølskum af skæggene, for en Baldouin Dahl til at give sin snur- bart en ekstra vikling opad«. Den gamle stamgæst fra B ræd ­ dehytten bestilte ofte en svingende portion plukfisk eller biksemad for 25-35 øre med ubegrænset adgang til bakker med groft rugb rød . D er­ til en ru n d , som man kaldte d e t - ø l a f glas, men tappet a f samme hane som de store krus til fadøl. I et almindeligt glas stod den i 8 øre. En lille karaffel snaps kostede det samme for den første, og resten var gratis, hævder Mauritzen. I lo­ kalet var d e r au tomat med cigaret­ ter til 5 øre pakken. Da den hæ d e rk ron ed e gamle »hytte« blev revet ned, forsøgte Nielsen at omplante dens specielle atmosfære til en bygning, de r lå, hvor nu Københavnerk roen lig­ ger, men flyttede kort efter h en til hjørnet af Reventlowsgade og Ve­ sterbrogade, hvor nu Piano ligger. Ny Bræddehy tte kaldte h an sin ny forretning, men skønt han uden tvivl h a r fortsat med at drive spise-

fandtes på kongens bo rd så tidligt på året. Kongelig hofleverandør, fiskehandler Frederiksen ved S tranden, fortalte mig, at de r var årstider, hvor han måtte levere selve kongen smallere og tyndere rødspæ tter, end han tu rd e sen­ de til Bræddehytten«. Det, man studser mest over i n u ­ tiden, er de 50 år, hvor der åben ­ bart ikke ha r været nogen pris­ stigninger, hvis Jespersens oplys­ ninger ellers står for deres påly­ d ende værdi. Det er meget tænke­ ligt, bortset fra at det var Nielsen, de r stod for styret i alle disse år. Komponisten skriver videre i sine erind ringer: »I B ræddehy tten kunne man se en minister i samtale med forfatte­ ren Carl Muusmann , kaptajn Weiss og Lumbyerne med deres trommeslager blandet med alt slags godtfolk, når den berøm te skildpadde og oksesteg rykkede frem en lørdag eller onsdag aften ved seks-tiden. Man tør sige, at i B ræddehy tten var hele Danmark rep ræsen te ret af alle stænder, når F rederik Nielsen greb værktøjet og skar stegen for som den u o p n å ­ elige vært og mesterkok h an var«. 1 1890 og åbenbart også før og senere kostede en labskovs 30 øre, øl og snaps 8 øre, som steg en smule ved indførelsen af skat året efter, u d e n at re stauratø ren b e h ø ­

62