VesterbrosPassage

plads til ialt 500, indrettet af ver­ dens ældste filmselskab, Nordisk Films Kompagni. Til bagsiden kom der sangerindeknejpe som i gamle dage. Et nyt Slukefter mere end 100 år efter, at det gamle blev revet ned og erstattet af Kisten ved stadsgravens rand. Bræddehytten Da loven om opførelse af en ny hovedbanegård blev vedtaget i 1904, gik man straks i gang med arbejdet, som blev fuldby rdet syv år senere. Det var g r u n d e n til, at Wivels nabo ude fter, B ræddehy t­ ten, måtte falde i 1905 som offer på trafikkens alter. Man skulle bruge en ny gade mellem Tivoli og den kommende banegård, og den lå det popu læ re gamle traktørsted i vejen for. Bygningen var op fø rt i midten af forrige å r h u n d r e d e og blev i be­ gyndelsen benyttet til noget så bi­ zart som et hu nd e - og abeteater! Den blev dog snart omd anne t til værtshus u n d e r navnet Schweiz’ Ølhalle Nr. 3. Da traktør Frederik Nielsen overtog stedet i 1876, var han fornuftig nok til at give det et ande t navn. Ølhallen blev til Bræddehytten, hvilket formentlig blot skete ved at knæsætte et i fo r­ vejen u d b r e d t øgenavn. Nielsen skabte et af de populæreste mad-

Bræddehytten, der lå hvor nu Bernstorffsgade munder ud i Vesterbrogade.

ster og dansekomponist Olfert Jespersen: »Det vidunderlige ved F rederik Nielsen var, at han ikke lavede om på sine priser i mere end 50 år. Således kostede lammesteg hele året en krone, men til gengæld ser­ verede Bræddehy tten un g t dansk lam fra nytår på en tid, hvor intet hjem kunne tillade sig den luksus at spise så dyr en ret, som næppe 61

og drikketempler i datidens Kø­ benhavn og var selv vært til det sidste. Selvom man måske nok har væ­ ret klar over, at inflation ikke lige­ frem er en historisk nødvendighed i Danmark, vil det nok alligevel få de fleste restauratø rer og restaura­ tionsgæster til at studse en kende at læse følgende om Bræddehytten, skrevet af den popu lære kapelme­