VesterbrosPassage

Bernstorffsgade og Vesterbros Passage. I de ny bygninger og den r e ­ stau rerede pavillonbygning blev der indrettet ikke fæ rre end otte re stauranter, de r u n d e r fælles­ navnet Wivex åbnede på det be ­ rømte hjørne i marts 1971. Det var Wivex Gou rm e t Restaurant, Bistro og Veranda, Wivex Festlokaler, Wivex a p e ritif en, Tivoliklubben, Pandekagehuset, Risten og Georg V Bar, »det elegante Københavns nye mødested«, d e r lå i kælderen. Risten lå ud imod Bernstorffsgade og var naturligvis opkaldt efter den, de r omtaltes i den gamle vise Manden på risten. Der var slået et stort b rød op - alt for stort, skulle det hu rtigt vise sig. De første forpag te re af de mange af Tivoli ejede re stau ran te r måtte overlade fo re tagendet til en bri- tisk-japansk koncern, d e r o p re t­ tede et dansk aktieselskab alene med det formål at overtage fo r­ pagtningen. På en generalfo rsam­ ling 6 .april 1975 meddelte man Tivoli, at selskabet likviderede. På en stor auktion i det gamle Bellacenter i feb rua r 1976 kunne man annoncere »hele etablisse­ mentets næsten nye, eksklusive r e ­ staurationsinventar« til salg. Efter en gennemg ribende ombygning blev dø ren e atter lukket op, men denne gang til tre biografer med

30. september 1964 sluttede man af med en festaften med over 1000 deltagere, og der blev nu bare en Wivex Pop tilbage, hvor man kunn e drikke en bajer, der var billigere end i mange a f byens tredierangs værtshuse. Den store sal mod Bernstorffsgade blev be­ nyttet til en auktion over det kost­ bare inventar fra Wivex og det knap så kostbare indbo fra Scan- dia, de r også nylig var lukket. Si­ den blev salen benyttet som »mar­ skandiserbutik«, som fo rm anden for tjenerfo rbund e t udtrykte det. Han så naturligvis hellere en re ­ stau ran t på det berømte sted end det udstillingslokale, den store sal var blevet d eg rad eret til. Restaurant kom de r også igen, efter at overborgmester U rban Han sen en tid havde puslet med tanken om at bygge et stadsteater her, men havde valgt et eksiste­ re nd e teater i stedet som byens scene. Den lange fløj mod B e rn ­ storffsgade måtte væk, fordi ga­ den skulle udvides. En ny bygning blev op fø rt lidt længere tilbage, den gamle pavillon til højre for T i­ volis indgang blev restaureret, og »en serie slatne pavilloner«, der ligner »et stævne mellem pølse­ vogne i luksusudgave«, som H e n ­ rik Sten Møller udtrykte det i Politiken, kom til at danne den a r ­ kitektoniske del af hjørnet af

den lette musiks guldalder her i Danmark , og den blev dyrket efter alle kunstens regler i Wivex med fire koncerter for fulde huse i døgnet. Og om aftenen dansede publikum til tonerne af T eddy Pe­ tersens store orkester, d am e rne i de dyre robe r og mændene i smo­ king, de r skulle sidde, som om den var smurt på med en pensel. Kapelmesteren var lykkelig, da han u n d e r b rand e n i 1943 fik r e d ­ det alle sine kostbare noder, hvo r­ a f der var talrige specialarrange­ menter og håndsk revne m a n u ­ skripter, som var uerstattelige. De var beskadigede a f røg og vand, men lod sig næsten alle re k o n ­ struere. Teddy Petersen, de r på det tidspunkt havde dirigeret orkestret i Wivex i tolv år, vendte tilbage til det genop fø rte etablisse­ ment, men forlod det i 1947 og gik over til radioen. »Tiden er løbet fra gaffel- og bøfmusikken,« sagde han senere, da h an blev spurgt, hvorfo r han forlod den restaurant, hvor han havde fejret så store triumfer og var blevet Danmarks mest p o p u ­ lære kapelmester. T id en var ikke alene løbet fra d en ne særlige ser­ vering af den lettere musik, men i nogen grad fra begrebet sto rre­ stau ran ter i det hele taget. Pinen blev for Wivex’ vedkommende trukket ud til ind i 60’erne.

60